Af Lars Dinesen - 21/09-15 15:17

Tyrkisk luftangreb dræber mindst fem PKK-militanteTyrkisk luftangreb dræber mindst fem PKK-militante

PKK-militante i det sydøstlige Tyrkiet er dræbt i nye luftangreb, dagen efter en omfattende protest mod PKK.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Usame ari)

Tyrkiske kampfly har bombet kurdiske militante mål i det sydøstlige Tyrkiet og har dræbt mindst fem militante PKK-medlemmer.

Desuden er brændstof- og ammunitionsdepoter ødelagt i angrebet, oplyser det tyrkiske militær mandag.

Luftangrebene i Hakkari-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet fandt sted søndag.

Det kommer midt i en bølge af angreb mod militæret, som den militante gren af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK) står bag.

LÆS OGSÅ: Erdogan presset: PKK hævder at have dræbt 15 tyrkiske soldater

Angrebene mod tyrkiske soldater og politifolk har fået Tyrkiet til at indlede en offensiv mod de militante kurdere.

Lørdag meddelte militæret, at mindst 55 militante er dræbt i luftangreb mod PKK-lejre i det nordlige Irak.

Den tyrkiske offensiv har vakt stor vrede blandt kurderne, der i forvejen var vrede over, hvad de betragter som Tyrkiets indirekte støtte til Islamisk Stat.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet er rystet af blodigt PKK-angreb på hæren

De militante kurdiske grupper er de eneste, der bekæmper Islamisk Stat på landjorden.

Søndag var over 100.000 mennesker samlet i Istanbul til en demonstration rettet mod PKK og "terrorisme", oplyste arrangørerne. Hovedtaleren var den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

LÆS OGSÅ: 400 kurdiske oprørere er blevet dræbt på to uger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress