Af - 06/10-16 19:58; Opdateret: 06/10-16 20:12

Personlig træner hjælper hjemløs: Melder ham ind i fitnesscenterPersonlig træner hjælper hjemløs: Melder ham ind i fitnesscenter

En personlig træner i Australien vil hjælpe en hjemløs mand ved at give ham et medlemsskab til et fitnesscenter. Hun bliver mødt med både ros og rigtig meget modstand.

Chelcie Vera Cookson, en personlig træner fra Sydney i Australien, viser på sociale medier, hvordan hun hjælper hjemløse.

Hun fortæller, hvordan hun flere gange gik forbi en hjemløs mand, der hedder Steven. Hun havde lyst til at tale med ham, men hun var lidt bange for, hvordan han ville reagere, skriver Metro. Hun fortæller, at hun så gerne ville hjælpe ham, men at hun ikke kunne finde ud af, hvordan hun skulle gøre det.

- Under meditation kom det til mig - hvad kunne få ham til at ændre livsstil, siger hun og fortsætter:

- Jeg indså: Træning! Motion er nøglen til så mange ting. Og jeg tænkte - jeg har brug for at skaffe ham et medlemskab til et fitnesscenter.

Men det nægtede Steven. Fem gange spurgte hun, men han ville ikke. Til sidst fortæller hun, at hun sagde:

- Steven, du har ikke et valg.

Og så måtte han give op. Så de aftale at mødes mandag, hvor hun ville tage ham med til træning, tage til frisøren og købe noget tøj til ham.

LÆS OGSÅ: McDonald's ville ikke give hjemløs vand: Så tog en ung mand over

Mandag gik hun hen for at finde Steven, men han var der ikke.

Til gengæld fandt hun en anden hjemløs mand. En mand, som havde gået i skole med Steven. Og han ville gerne begynde at træne samtidig med Steven, så nu har hun to hjemløse med i fitnesscenteret, hvis alt går godt.

Chelcie Vera Cookson modtager både stor ros for sit projekt, men hun møder også meget kritik. Kritikerne kan ikke forstå projektet. Hvad skal fitness hjælpe en hjemløs med? Han har mere brug for et sted at bo, skriver de. Og så mener de, at hun kun poster det på Facebook, fordi hun vil have likes.

Men Chelcie Vera Cookson lytter ikke til kritikken.

- Jeg vil gøre op med det, folk tænker. Hvis du poster noget, der betyder noget for dig, så poster du det, fordi det betyder noget for dig. Det er meget bedre, end at sidde tilbage uden at gøre noget, siger hun i sin Facebook-video.

LÆS OGSÅ: Hjemløs fandt pung fuld af kontanter: Fik vild belønning

Og det er en sag, hun siger, der betyder enormt meget for hende. Så kritikken kan blive for meget. I denne opfølgende Facebook-video beder hun grædende sine følgere om at støtte hende fremfor at skrive grimme ting til hende og hinanden.

Tanken om at begynde at træne fra et hårdt udgangspunkt, fortæller Chelcie Vera Cookson, at hun kender fra sig selv. Hun er nemlig selv gået igennem en stor forvandling og har trænet hårdt for at nå dertil, hvor hun er i dag, siger hun.

Her kan du se hendes personlige forvandling:

LÆS OGSÅ: Hjemløs bad mand om penge uden held: Han fik noget meget bedre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress