Af Ritzau - 07/09-16 11:39

Langt færre forlader Frankrig for slutte sig til ISLangt færre forlader Frankrig for slutte sig til IS

689 franske statsborgere kæmper stadig for Islamisk Stat i Irak og Syrien, siger Frankrigs indenrigsminister.

storybild

Antallet af franske statsborgere, som rejser til Syrien og Irak for at slutte sig til Islamisk Stat, faldt i 2016 dramatisk i forhold til sidste år, siger Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve. (Billede: Reuters/Reuters Tv)

Antallet af franske statsborgere, som rejser til Syrien og Irak for at slutte sig til Islamisk Stat, faldt i 2016 dramatisk i forhold til sidste år, siger Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve.

Frankrig har den største muslimske befolkningsgruppe i Europa, og landet har været et vigtigt centrum i forbindelse med rekrutteringen af nye jihadister i den ekstreme islamistiske bevægelse.

Mange hundreder er rejst til Mellemøsten for at kæmpe for IS, efter at gruppen i 2014 vandt kontrol over store dele af Syrien og Irak og udråbte et såkaldt kalifat.

Cazeneuve, som onsdag talte til sikkerhedsfolk, siger, at nedgangen i år har været særdeles markant, da kun 18 personer er rejst til området i årets første halvdel. Sidste år var antallet i samme periode 69.

Indenrigsministeren siger, at faldet dels skyldes Islamisk Stats militære tilbageslag, dels Frankrigs optrappede antiterror indsats.

Tal fra det franske indenrigsministerium viser, at 689 franske statsborgere stadig er i regionen - deriblandt 275 kvinder og 17 krigere, som ikke er myndige.

Myndighederne har kendskab til over 900 personer, der har forsøgt at rejse eller udtrykt ønske om at komme ned til regionen.

Islamisk Stat taber både terræn i Irak og Syrien. I Irak forbereder sikkerhedsstyrkerne en offensiv for at genindtage storbyen Mosul fra Islamisk Stat.

Hundredtusinder af irakere i og omkring storbyen kan blive tvunget ud på en desperat flugt, når det irakiske militær begynder offensiven, advarer FN.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress