Af Marc Nicholas Thygesen - 23/09-15 14:01; Opdateret: 23/09-15 14:24

Egyptens præsident benåder al-Jazeera-journalistEgyptens præsident benåder al-Jazeera-journalist

100 fanger løslades, herunder en terrordømt journalist fra al-Jazeera, hvis dom har vakt store protester.

storybild

Abdel Fattah al-Sisi, har benådet journalisten Mohamed Fahmy fra tv-stationen al-Jazeera - og 99 andre fanger. (Billede: Polfoto/AP/Thomas Harwell)

Den canadiske journalist Mohamed Fahmy fra tv-stationen al-Jazeera er blandt 100 fanger, som den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har benådet.

LÆS OGSÅ: Islamist dræbt under knivangreb mod tysk politi

Det oplyser sikkerhedskilder til Reuters.

Fahmy blev i sidste måned idømt tre års fængsel sammen med to andre ansatte på al-Jazeera - den egyptiske producer Baher Mohamed og den australske journalist Peter Greste.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets regering har fokus på kamp mod terror før valg

Greste blev dømt in absentia, da han ikke længere befinder sig i Egypten.

De tre journalister blev anholdt i december 2013 og fik i juni sidste år syv års fængsel for at have "spredt løgne fra en terrororganisation".

LÆS OGSÅ: Vidner om togskud: Klik, klik, klik og 15 sekunders terror

I sidste måned blev det så ændret til tre års fængsel.

De egyptiske myndigheder benytter betegnelsen terrororganisation om Det Muslimske Broderskab, som indtil sommeren 2013 sad på magten i landet.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har afvist retssagen som det rene svindel og siger, at dommene er et grumt angreb på ytringsfriheden.

Forholdet mellem de egyptiske myndigheder og det Qatar-baserede medie har været yderst anstrengt, og al-Jazeera har ved tidligere lejligheder klaget over, at egyptisk militær har blokeret mediets tv-signal med militært isenkram.

Al-Jazeera besluttede i december at lukke mediets egyptiske kanal.

Blandt de 100 journalister, der benådes, er også to kvindelige aktivister, Sana Seif og Yara Sallam, skriver AFP.

Under Sisi er tusindvis af politiske modstandere blevet fængslet, først og fremmest medlemmer af Det Muslimske Broderskab, men også nogle af de unge aktivister, der har været på gaden under de store folkelige protester, der begyndte i januar 2011.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress