Af Anders Malling Beck - 23/12-15 16:14

Rusland: Vi har destrueret terrortræningslejr i SyrienRusland: Vi har destrueret terrortræningslejr i Syrien

Et døgn efter at Amnesty har anklaget Rusland for civile drab, bekræfter russerne storoffensiv over landet.

storybild

Russisk kampfly smider bombe. (Billede: Polfoto)

Ruslands luftvåben har udført 302 angreb over Syrien siden fredag i sidste uge, oplyser landets forsvarsministerium.

Blandt målene var en træningslejr, hvor rekrutter fra Tyrkiet og de tidligere sovjetrepublikker befandt sig.

- Et SU-34-bombefly har destrueret en stor træningslejr for terrorister nær al-Habit i provinsen Idlib, hvor mange erfarne instruktører fra Syriens nabolande opholdt sig, siger Igor Konasjenkov, som er talsmand i forsvarsministeriet.

Meldingen kommer i kølvandet på en rapport fra Amnesty International, som anklager Rusland for at bruge klyngebomber og såkaldt ustyrede bomber i nærheden af tætbefolkede områder.

Observationer tyder også på, at et russisk kampfly affyrede missiler mod et marked i byen Ariha 29. november og dræbte 49 civile.

Angrebet var imidlertid kun et ud af mindst 25 tilfælde, hvor russisk militær efter Amnestys vurdering er gået efter at ramme civile områder, selv om der ikke var militære mål i nærheden.

Sammenlagt er mindst 200 civile blevet dræbt ved disse angreb, hedder det i rapporten.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Amnesty: IS begår krigsforbrydelser med Vestens våben

LÆS OGSÅ: Rusland markerer annektering af Krim med pengeseddel

LÆS OGSÅ: Rusland udsender anholdelsesordre på Khodorkovskij

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress