Af Ritzau - 01/11-16 11:06

Tyrkiet fjerner kurdisk borgmester efter tale om selvstyreTyrkiet fjerner kurdisk borgmester efter tale om selvstyre

Et ønske om kurdisk selvstyre kostede en borgmester. Tyrkiet indsætter snarest ny ledelse i Diyarbakir.

storybild

Anholdelsen af borgmesteren og viceborgmesteren i den tyrkiske by Diyarbakir udløste protester både lokalt og i Istanbul. Nu vil Tyrkiets regering snarest indsætte administratorer i den store primært kurdiske by. (Billede: Scanpix/Ilyas Akengin)

Tyrkiets regering vil i løbet af de kommende dage indsætte en ny ledelse i den urolige kurdiske by Diyarbakir, der ligger i den sydøstlige del af landet.

Byens kurdiske borgmester og viceborgmester blev forleden anholdt. De beskyldes for at have forbindelse til terror.

Anholdelsen skete efter borgmester Gültan Kisanaks udtalelse om, at kurderne skal have mere selvstyre. Kurderne udgør 20 procent af Tyrkiets befolkning på i alt 79 millioner.

Diyarbakir er en af de største byer i det sydøstlige Tyrkiet.

Flertallet er kurdisk, og byen har længe været scene for stribevis af sammenstød mellem soldater og militante kurdere.

I september lovede regeringen en stor hjælpepakke til det sydøstlige Tyrkiet, som har lidt under kampene.

Under et besøg i Diyarbakir lovede Binali Yildirim et beløb svarende til 22,5 milliarder kroner til de overvejende kurdiske provinser.

Tyrkiet har planer om at åbne 80 nye fabrikker og skabe 40.000 arbejdspladser i regionen.

Mange soldater og PKK-folk er blevet dræbt siden sommeren 2015.

PKK og den tyrkiske stat genoptog den væbnede konflikt i juli sidste år, da både våbenhvile og forhandlinger om fred brød sammen.

Tyrkiet har sat gang i en stor udrensning siden et mislykket kupforsøg i sommer. Staten har strammet grebet om de to hovedfjender: Gülen og kurderne.

Prædikanten Fethullah Gülen og hans støtter beskyldes for at stå bag kupforsøget. Gülen nægter at stå bag.

Hans tidligere ven - nu fjende - præsident Recep Tayyip Erdogan har forsøgt at styrke sin magt. Det skal blandt andet ske via en ny forfatning.

Et udkast til en forfatning meldes tirsdag færdigt. Det skal nu drøftes i parlamentet.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress