Af - 04/04-16 15:07

LISTE: 9 ting du fejlagtigt tror at Apple har opfundetLISTE: 9 ting du fejlagtigt tror at Apple har opfundet

Apple står bag en hel del teknologiske fremskridt - men er det egentlige opfindelser, eller blot forbedringer af tidligere opfindelser?

Bildstrecke im Grossformat »

Apple er en elektronik-gigant uden lige. Virksomheden står bag en hel del teknologiske fremskridt og har desuden en glimrende måde at markedsføre sig på. Denne kombination gør ofte, at Apple krediteres for adskillige opfindelser - men er det dem alle, der stemmer overens med virkeligheden? Digital Spy har undersøgt sagen.

MP3 afspillere


Apple blev for alvor kendt i musik- og elektronikbranchen, da de i 2001 præsenterede iPod’en. En musikafspiller, der skulle vise sig at betegne en hel generation. Apple pakkede iPoden pænt ind, og koblede den til iTunes, hvilket resulterede i, at folk kunne downloade musik direkte til deres enhed. Selvom Apple gjorde MP3 afspilleren populær, var det ikke deres opfindelse. Folk havde nemlig skiftet Walkman’en ud med en MP3, længe før Apple indtog markedet.

via GIPHY

Tablets


Uden Apple ville tablets sandsynligvis ikke været lige så udbredte som de er idag. Men det er dog ikke Apple, som i første omgang fik idéen - det var nemlig Microsoft.

via GIPHY

LÆS OGSÅ: En revolutionær it-gigant ændrede hverdagen

Fingeraftryk


Alle telefoner siden iPhone 5S har været udstyret med TouchID, hvor fingeraftrykket bruges som adgangskode. Mange tror at Apple opfandt denne form for sikkerhedsforanstaltning i 2013, men denne type teknologi har faktisk været brugt længe før.

Computermusen


Før Apple skabte Macintosh for 32 år siden, skulle man være en fingernem computerhaj for at styre en computer. Steve Jobs var angiveligt på rundvisning hos computerselskabet Xerox, hvor han spottede en computermus - der nuppede han ideen, og gjorde computeren langt mere brugervenlig.

Den grafiske brugerflade

Apple’s computere har altid været kendt for deres fantastiske grafik. Men ligesom med computermusen, må æren endnu en gang tilfalde Xerox.
Den grafiske brugerflade blev introduceret med Xerox Star i 1981. Tre år efter var Apple klar med Macintosh - som naturligvis havde en overlegen grafisk brugerflade.

Touch-skærmen


Selv hvis Apple ikke havde eksisteret, ville smartphones stadig gøre det. Touch-skærmen var nemlig opfundet, da Apple indtog markedet. Mange anså det som en langt nemmere måde at manøvrere rundt på, hvilket var derfor, at Apple sørgede for at gøre skærmen så optimal som muligt. Det blev blandt andet klaret med at tillade flere fingre på skærmen, kaldet Multitouch - noget, som Apple heller ikke opfandt.

via GIPHY

LÆS OGSÅ: Facebook Messenger har STORE ændringer på vej

Retina-skærmen


En anden feature, som Apple har formået at gøre til deres egen, er Retina skærmen. Eller, faktisk opfandt Apple faktisk Retina, men det skyldes at Retina blot er et navn for en skærm med høj opløsning.
iPhone 4 fik en fremragende start, da den udkom, men i dag er iPhone 6S ikke langt foran sine konkurrenter. Mange andre smartphones har langt bedre ‘Retina’ skærme end Apple benytter i dag.

Videoopkald og FaceTime


Da Apple lancerede FaceTime i 2010, ansås funktionen som banebrydende inden for video og opkald. Men muligheden for at føre digitale samtaler var opfundet lang tid før - bare spørg danske Janus Friis, opfinder af Skype.

via GIPHY

Smartwatches


Hvis du er en sand Apple-geek, tror du sikkert, at Apple opfandt smartwatches. Det kan man roligt sige, at de ikke gjorde. Det første smartwatch blev præsenteret i 1998, ikke af Steve Jobs, men derimod Steve Mann. Mann blev udnævnt “the father of wearable computing”.

via GIPHY

LÆS OGSÅ: Apple fylder 40 - her er de glemte computere, der grundlagde succesen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress