Af - 17/09-15 16:48; Opdateret: 17/09-15 19:33

Danske Michael var midt i jordskælvet i Chile: Jeg vidste ikke hvad der sketeDanske Michael var midt i jordskælvet i Chile: Jeg vidste ikke hvad der skete

Michael Warming sad og spiste aftensmad i sin lejlighed på 21. etage i Santiago, da jordskælvet ramte.

Bildstrecke im Grossformat »

- Dørene smækkede, og lamperne og billederne i min lejlighed svingede fra side til side.

Sådan fortæller Michael Warming på 27, der sad og spiste aftensmad i sin lejlighed på 21. etage, da jordskælvet ramte Chile natten til torsdag dansk tid.

Michael Warming bor i bydelen Las Condes i Chiles hovedstad Santiago, hvor han arbejder. Området ligger heldigvis et stykke fra byen Coquimbo (481 kilometer derfra), hvor jordskælvet var stærkest og målte 8,3 på Richterskalaen.

LÆS OGSÅ: Kraftigt jordskælv rammer Chile - der er tsunamivarsel i flere lande

Under sin aftensmad blev Michael nødt til at rejse sig, da rystelserne fortsatte, og gå et mere sikkert sted hen i lejligheden for ikke at komme til skade.

- Jeg stillede mig i dørkarmen til min lejlighed, da jeg har hørt, at det er der, hvor lejligheden er stærkest. Derfra kunne jeg se mine naboer, som var gået ud på gangen, og nogen så ud som om, de overvejede at gå ned, siger Michael til metroxpress over telefon.

Chile oplever flere gange om året små jordskælv, og Michael troede først, at det bare var en lille rystelse.

- Jeg vidste ikke, hvad der foregik. Et jordskælv kan lige pludselig eskalere, så da det begyndte at blive rimelig vildt, var jeg nervøs for, at det ville fortsætte. Det var jeg virkelig bekymret for, fortæller Michael.

LÆS OGSÅ: Stefan var i Bangkok da bomben sprang: Det lød som torden

De voldsomme rystelser varede omkring fire til fem minutter, vurderer Michael, der hurtigt efter skyndte sig at tage kontakt til sine forældre.

- Det første jeg gjorde var at sende en besked til min mor og far. Jeg vidste, at de ville være bekymrede, hvis de så nyheden næste morgen om et jordskælv her, hvor jeg er, forklarer Michael, der har boet i Santiago siden august.

Vækket om natten
Efter det store jordskælv gik Michael i seng, men blev kort efter vækket af endnu et jordskælv.

- Jeg lå og og sov og vågnede ved, at der kom de her efterskælv. Jeg har hørt om efterskælv, så jeg lå lidt og afventede, men heldigvis varede det ikke så lang tid som det første jordskælv.

- Når det vækker en, så er det lidt skræmmende, siger Michael og fortæller, at han oplevede et efterskælv for en halv time siden.

Selv om han tog det roligt under rystelserne, er han godt klar over, at det er en alvorlig sag.

- Jeg tror ikke, vi danskere forstår, hvor farligt det er. Det er skræmmenede, men vi tager det ikke så alvorligt som chilienere, siger han og fortæller, at han kort efter skælvet skrev med sine chilenske venner.

- Jeg har nogle chilienske venner, som jeg snakkede med, hvor vi skrev til hinanden og spurgte, om alle var okay. De er fra Chile, og selv de synes, det var en slem omgang, fortæller Michael.

LÆS OGSÅ: Jordskælv koster liv i det vestlige Kina: Tre dræbt indtil videre

Ambassaden i Santiago meddeler torsdag, at der ikke er danske statsborgere blandt de omkomne eller tilskadekomne. Men opfordrer danskere i Chile og Peru til at følge lokale medier og myndighedernes information og anvisninger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress