Af Ritzau - 22/05-16 11:42

Iraks hær gør klar til at angribe byen FallujaIraks hær gør klar til at angribe byen Falluja

Gør jer klar til at komme væk, siger Iraks militær til indbyggerne i den IS-kontrollerede by Falluja.

storybild

Medlemmer af en shiamuslimsk milits træner i den hellige by Najaf i Irak. De forbereder sig på sammen med Iraks hær at angribe byen Falluja ved Bagdad. Falluja kontrolleres af den sunnimuslimske, militante bevægelse Islamisk Stat (IS). (Billede: Scanpix/Haidar Hamdani)

Militæret i Irak gør sig klar til at forsøge at tvinge den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) ud af byen Falluja, som ligger tæt på Iraks hovedstad, Bagdad.

Det irakiske stats-tv rapporterer, at militæret har bedt byens indbyggere om at gøre sig klar til at bryde op og komme væk.

Ifølge tv-stationen er familier, der ikke kan rejse, blevet bedt om at hejse et hvidt flag for at vise, hvor de befinder sig.

- Borgere, der stadig er i Falluja, bedes forberede sig på at forlade byen via sikre ruter, der meddeles senere, hedder det.

Falluja ligger omkring 50 kilometer vest for Bagdad. Den havde tidligere en befolkning på omkring 300.000 indbyggere.

De det amerikanske militær var i Irak, var Falluja en af de byer, hvor de amerikanske soldater havde store problemer med sunnimuslimske militser.

Der var ofte skudkampe og vejsidebomber i Falluja, og byen blev meget medtaget af kampene mellem amerikanere og oprørere.

Islamisk Stat er vokset ud af den irakiske gren af al-Qaeda, der blandt andet var aktiv i Falluja.

I januar 2014 satte bevægelsen sig på Falluja, og et halvt år senere skyllede militsen ud over store dele af Irak og nabolandet Syrien.

Nu er Falluja omringet af Iraks hær og af shiamuslimske militser, kendt som Hashid Shaabi.

Byen kendes af irakere som "Minareternes by" og "Moskeernes Mor".

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress