Af David Andersen - 16/07-15 20:49; Opdateret: 17/07-15 07:49

Fire er dræbt under skyderi mod militære centre i USAFire er dræbt under skyderi mod militære centre i USA

Der er blevet skudt mod et rekrutteringscenter og et flådecenter i staten Tennessee. Gerningsmand meldes død.

Bildstrecke im Grossformat »

Fire militærfolk er dræbt under skyderier i byen Chattanooga i den amerikanske stat Tennessee, oplyser lokale medier.

Ifølge politiet er der blevet skudt to steder i byen: På et militær rekrutteringscenter og på et lokalt center for flåden.

LÆS OGSÅ: Gerningsmand gik amok: Seks personer skudt i USA

Ifølge politiet er gerningsmanden blevet skudt og dræbt, så i alt fem personer er døde. Tre personer meldes såret, heriblandt en politimand.

- Vi har en betjent, der er faldet, siger byens borgmester, Andy Berke, under en kort briefing for pressen uden nærmere at komme ind på politimandens tilstand.

De to militære centre, der er blevet beskudt, ligger flere kilometer fra hinanden.

Et øjenvidne siger, at hun overværede skyderiet ved rekrutteringscentret gennem ruden hos en frisør to gadenumre derfra.

- Vi hørte et smæld, et rigtigt højt smæld. Så vi gik hen til døren for at se, hvad det var. Her så vi en fyr i en sølvfarvet Mustang, som fyrede løs mod flådens rekrutteringssted.

Hun fortæller videre, at hun med forfærdelse så, at han atter ladede sit våben og igen åbnede ild. Han kørte herefter sin bil op til en anden indgang og fortsatte med at skyde.

En talsmand for Det Hvide Hus siger, at præsident Barack Obama er blevet orienteret om skyderiet.

Obama har gentagne gange fordømt, at Kongressen ikke vil ændre USA's ultraliberale våbenlovgivning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress