Af Marc Nicholas Thygesen - 25/08-15 15:43; Opdateret: 25/08-15 16:03

Tyskland stopper returnering af syriske flygtningeTyskland stopper returnering af syriske flygtninge

Syriske asylansøgere, der er flygtet fra krigens grusomheder, bliver ikke længere afvist ved den tyske grænse.

storybild

EU hilser Tysklands beslutning velkommen og betegner den som en "europæisk solidaritetshandling". (Billede: Polfoto/EHRBAHN JACOB)

Tyskland bekræfter tirsdag, at man har indstillet returneringen af syriske asylansøgere til det første indrejseland i EU. Landet giver dermed afkald på en effektiv EU-procedure, hvad angår asylansøgninger.

- Dublin proceduren: Vi følger ikke denne praksis for syriske asylansøgere på dette tidspunkt, skriver Forbundskontoret for Migration og Flygtninge på sin Twitter-konto.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere sprænger tyske myndigheders forventninger

EU hilser Tysklands beslutning velkommen og betegner den som en "europæisk solidaritetshandling".

- For kommissionen er dette udtryk for en erkendelse af, at vi ikke kan overlade det til de ydre grænsers medlemsstater at stå alene med det store antal asylansøgere, der søger tilflugt i Europa, siger Natasha Bertaud, talskvinde for EU-Kommissionen.

LÆS OGSÅ: Danmark går enegang med annoncer til flygtninge

Under de såkaldte Dublin-regler er det første EU-land, som en asylansøger ankommer til, forpligtet til at behandle vedkommendes ansøgning.

LÆS OGSÅ: Over 900 flygtninge reddet på Middelhavet

I praksis betyder det, at lande som Grækenland og Italien overbebyrdes med ansøgninger, fordi migranter og flygtninge i titusindvis ankommer ad søvejen til deres kyster.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress