Af Lars Sejr - 15/07-15 18:22

To mænd omkommer i  norsk skovTo mænd omkommer i norsk skov

Den anden ombordværende på lille Dynamic-fly døde onsdag eftermiddag af sine kvæstelser.

storybild

To personer er omkommet i et flystyrt i Norge, oplyser politiet i byen Hamar.

Det lille fly styrtede tirsdag aften i et skovområde nord for lufthavnen i Hamar, der ligger 100 kilometer nord for Oslo.

Den ene af de to ombordværende omkom i flystyrtet, mens den anden døde onsdag eftermiddag af sine kvæstelser, blandt andet alvorlige brandskader, fortæller politichefen i Hamar, Bjørn Lier.

Den ene af de to var en 47-årig mand fra Ringsaker. Alder og navn på den anden mand er af hensyn til de pårørende endnu ikke oplyst.

Flyet styrtede i en skov, og foto fra ulykkesstedet viser, at vraget er fuldstændig udbrændt.

Det forulykkede fly er af typen Dynamic, og det tilhørte flyklubben Hedmark.

Havarikommissionen og flyteknikere er i gang med undersøgelser på stedet. Der er foreløbigt ingen meldinger om årsagen til, at det lille fly styrtede.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress