Af - 06/10-16 06:18

Video: To måneder gammel baby har vild hårpragtVideo: To måneder gammel baby har vild hårpragt

- Det tager to timer at handle, fordi han får så meget opmærksomhed fra folk, der spørger til hans hår, siger drengens mor.

Junior Cox-Noon, en dreng på blot ni uger, får rigtig meget opmærksom hed. Sandsynligvis fordi han er sød, men også fordi han har ekstremt meget hår.

De fleste nyfødte børn har en lille smule dun på toppen, men ikke Junior Cox-Noon. Han har så meget hår, at han bliver kaldt 'Baby-bjørn', skriver Daily Mail.

Tilfældigvis er drengens mor frisør. Moren Chelsea Noon fra Brighton i England siger til Daily Mail, at han blev født med rigtig meget hår. Hun fik at vide, at det ville falde ud igen, men sådan er det ikke gået.

- Han har ikke mistet noget af det, og det er kun vokset, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Lægerne fik et chok: Nyfødt ligner 80-årig mand

Moren forklarer også, at det nu tager hende to timer at handle i det lokale supermarked, fordi der er mange, der stopper for at sige hej til ham og røre ved hans hår. Og så smiler og griner han bare, siger hun.

For at fremskynde processen i supermarkedet har hun forsøgt at give sønnen hat på. Men så græder han. Så det må tage den tid, det tager.

- Folk spørger mig mig, om jeg vil klippe det, men det er for unikt. Jeg har tænkt mig at lade det være, som det er, siger Chelsea Noon.

Hun føntørrer dog Junior Cox-Noons hår, fordi det tager for lang tid, hvis det skal tørre naturligt. Du kan øverst i artiklen se en fantastisk video, hvor sønnen får føntørret sit hår.

LÆS OGSÅ: Kristine ville amme sin baby: - Du skal amme ovenpå

Hvordan kan han have så meget hår?
Chelsea Noon fortæller, at hun under graviditeten led af halsbrand. Og i en undersøgelse på John Hopkins University i USA i 2007 fulgte forskere 64 gravide kvinder, hvor omkring 78 procent rapporterede om halsbrand.

Af de 28 kvinder, der rapporterede moderat til svær halsbrand, havde 23 babyer enten gennemsnitlig hårvækst eller mere.

Årsagen kan være, at et højt niveau af østrogen hos gravide kvinder kan forårsage halsbrand - og det er det samme hormon, der kan påvirke fostrets hårvækst, skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Sådan ser drengen på Nirvanas berømte album-cover ud i dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress