Af Ritzau - 22/08-16 07:13; Opdateret: 22/08-16 12:49

Håndgranat dræber 10-årig i lejlighed i GöteborgHåndgranat dræber 10-årig i lejlighed i Göteborg

Svensk politi vil ikke gå ud med teori om årsagen til en eksplosion, der har dræbt et barn i en etageejendom.

storybild

En eksplosion kostede natten til mandag et barn livet i Göteborg. (Billede: Free/Colourbox)

Et barn på omkring ti år er natten til mandag omkommet i en eksplosion i en lejlighed i Göteborg, skriver den svenske avis Göteborg Posten.

Omkring klokken halv 12 blev det bekræftet af svensk politis pressemand Thomas Fuxborg, at det var en håndgranat, der dræbte drengen mandag morgen.

- Nu har vi fået bekræftet, at det var en håndgranat, siger Fuxborg til Göteborg Posten efter politiets tekniske undersøgelser.

Politiet kender endnu ikke årsagen til eksplosionen, men efterforsker sagen som et muligt drab.

- Vi har ingen mistænkte og har heller ikke pågrebet nogen på nuværende tidspunkt, sagde pressetalsmand Ulla Brehm, svensk politi region vest tidligere til avisen.

Lejligheden ligger i en etageejendom i bydelen Biskopgården i Sveriges næststørste by.

Til trods for at flere befandt sig i lejligheden, er der dog ikke oplysninger om, at andre er kommet til skade.

Politiet fik meldingen om en kraftig eksplosion i området ved 3.00-tiden natten til mandag.

Mandag morgen har politiet været ved gerningsstedet, har afspærret området og er gået fra dør til dør for at indhente information fra naboerne.

Et ungt par, der bor i området, fortæller til avisen, hvordan de blev opmærksomme på eksplosionen.

- Min kone blev vækket af eksplosionen, men børnene og jeg lagde ikke mærke til det. Her til morgen fandt vi så ud af, at en person er død. Det er så forfærdeligt trist. Man føler angst, siger faren i familien, da han er på vej til at køre sine børn i skole.

Politiet bekræfter over for avisen, at der på adressen for gerningsstedet bor en person, der i forvejen er dømt for en forbrydelse.

Der skulle være tale om en mand, der er dømt i en sag om skyderi på en bar i 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress