26/02-16 05:38; Opdateret: 26/02-16 05:58

Trump tager imod verbale tæsk i intens tv-debatTrump tager imod verbale tæsk i intens tv-debat

Forretningsmanden Donald Trump blev blandt andet kritiseret for at være gået konkurs med flere selskaber.

storybild

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump blev angrebet fra flere sider under torsdagens tv-debat. Arkivfoto (Billede: AP/John Locher)

Marco Rubio og Ted Cruz så torsdag ud til at have en fælles dagsorden for den republikanske tv-debat på CNN.

Den handlede for de to præsidentkandidater primært om at angribe Donald Trump, som for få måneder siden blev betragtet som lidt af en joke i præsidentkapløbet, men som nu fører de nationale meningsmålinger hos Republikanerne i USA.

Florida-senator Marco Rubio benyttede debatten til at fremhæve, at Trump fire gange er gået konkurs med selskaber, og at han har brugt polske arbejdere ved et resort i Florida.

Ifølge Rubio ville Trump ikke være, hvor han er i dag, hvis ikke han havde haft en rig familie.

- Hvor ville Donald Trump være lige nu (uden familiens penge, red.)? Han ville sælge ure på Manhattan, lød det fra Rubio.

Bag sin pult tog Donald Trump kritikken med sindsro og et smil på læben.

- Denne fyr går helt i baglås, og denne fyr er en løgner, sagde Trump og pegede først på Rubio og herefter på Cruz.

I forhold til Rubio henviste Trump til en tidligere debat, hvor Rubio blev beskyldt for at gentage sig selv konstant. Og Cruz er flere gange på det seneste blevet beskyldt for at bruge beskidte trick i valgkampen.

Tonen i debatten var så hård, at kandidaten Ben Carson sørgmodigt spurgte:

- Kan nogen angribe mig?

Debatten kommer forud for den såkaldte "Super Tuesday", hvor både demokratiske og republikanske vælgere i en lang række delstater skal pege på, hvem de ønsker som partiets præsidentkandidat.

Indtil videre fører Donald Trump hos Republikanerne. Han har vundet i tre af de fire delstater, hvor kampagnebusserne indtil videre har været forbi. Senest tog han en sejr i ørkenstaten Nevada foran Marco Rubio på andenpladsen og Ted Cruz på tredjepladsen.

Ben Carson og John Kasich var i Nevada et godt stykke efter kandidaterne i top-tre.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress