Af - 27/05-16 11:14

Se billederne der ryster Kina: Her er børnenes vej til skoleSe billederne der ryster Kina: Her er børnenes vej til skole

Børn ned til seks år er nødt til at forcere en klippe for at passe deres skolegang

Bildstrecke im Grossformat »

Mens danske skoleelever i dag kaster med karameller, er det anderledes barskt at gå i skole i visse dele af Kina.

Billeder af en gruppe børn på en stige lodret placeret på en bjergside er gået viralt i det befolkningsrige land, og det har fået alarmklokkerne til at ringe hos lokale myndigheder i Kina.

Ifølge engelske The Guardian må elever i landsbyen Atuler i Sichaun-provinsen med rygsæk på ryggen forcere 800 meter klippe for at komme i skole. Turen tager halvanden time for børnene, der er helt ned til seks år.

Fotografierne er taget af den prisvindende fotograf Chen Jie, som publiserede de skrækindjagende billeder på det sociale medie WeChat.

LÆS OGSÅ: Mystisk video: Mand knalder løs - med et nedløbsrør

SE ALLE BILLEDERNE HER

Her beskriver han, hvordan han oplevede landsbyens 15 børn, der er i alderen seks til 15 år, tage i skole.

En 72-årig leder af det lille samfund har forklaret til et kinesisk statsmedie, at der ikke har været plads til at bygge en skole til børnene på toppen af klippen, hvor de bor.

Derfor må de små børn begive sig ud på den farefulde vej. Dog lyder det, at turen kun tages to gange om måneden, når de tager hjem for at besøge deres familier.
Der er angiveligt syv eller otte, der har mistet livet gennem tiden på bjergsiden, lyder det fra den 72-årige leder af Atuler.

LÆS OGSÅ: Obama om Kina-konflikt: Store lande må ikke tryne de små

Kommunistpartiet i regionen har nu lovet at sikre bedre vilkår for børnene. I første omgang bliver stigen udskiftet med en stærkere version, der er bygget i stål. Senere vil myndigheder finde en mere permanent løsning på den livsfarlige rute.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress