Af Ritzau - 13/10-16 11:38; Opdateret: 13/10-16 12:09

Tysk polititriumf bliver til skandale med syrers selvmordTysk polititriumf bliver til skandale med syrers selvmord

- Det er fuldstændig chokerende. Det er en retsskandale, siger forsvarer efter syrers selvmord i celle.

storybild

Journalister uden for fængslet i Leipzig, hvor en 22-årige syrer sent onsdag begik selvmord i sin celle trods overvågning. Den 22-årige var mistænkt for at have planer om bombeangreb. (Billede: Scanpix/Sebastian Willnow)

Det var en stor succes, da det mandag lykkedes for tysk politi at anholde en 22-årig syrer, der var mistænkt for at planlægge bombeangreb.

Men sagen er blevet vendt til en skandale, efter at manden begik selvmord i sin celle sent onsdag i Leipzig trods overvågning.

- Den mistænkte hængte sig selv i sin celle i sin T-shirt, siger justitsministeren i delstaten Sachsen.

Ministeren, der holdt pressemøde om sagen torsdag formiddag, siger, at myndighederne gjorde alt, hvad de kunne for at hindre den 22-årige i tage sit eget liv.

- Det skulle ikke være sket, men det gjorde det, siger han.

Den 22-åriges advokat siger, at selvmordet er "en retsskandale", mens politikere i tabloidavisen kalder episoden for "mareridtsagtig".

De tyske myndigheder er stadig ved at undersøge, hvorvidt den unge syrer, der mistænkes for at have planlagt bombeangreb i landet, havde sammensvorne.

- Vi ved ikke, om der var nogle, der trak i trådene, siger statsanklageren i Sachsen, Klaus Fleischmann, ifølge Reuters.

Efter en to dage lang menneskejagt blev den 22-årige syrer anholdt natten til mandag. Det skete på baggrund af et tip fra tre andre syriske flygtninge, der tilbageholdt deres eftersøgte landsmand og kontaktede politiet.

I et efterfølgende forhør beskyldte den anholdte ifølge dpa sine tre landsmænd for at være medsammensvorne. Det vides ikke, hvor stor troværdighed den påstand tillægges af politiet.

Den tyske efterretningstjeneste Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV) mistænkte ham for at have tilknytning til organisationen Islamisk Stat (IS).

BfV har oplyst, at syreren sandsynligvis havde udset sig en lufthavn i Berlin som mål for et angreb med en hjemmelavet bombe.

Chefen for BfV, Hans-Georg Maassen, fortalte mandag til tv-stationen ARD, at efterretningstjenesten i begyndelsen af september fik oplysninger, der tydede på, at Islamisk Stat planlagde et angreb mod Tysklands transportsystem.

En specialenhed stormede lørdag den 22-åriges lejlighed i Chemnitz. Men han formåede i første omgang at slippe væk.

I lejligheden blev der fundet omkring 1,5 kilo hjemmelavet sprængstof. Samme type som blev anvendt i angrebene i Bruxelles og Paris. Manden kom til Tyskland i februar 2015.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress