Af Ritzau - 16/08-16 21:36

Trump får orientering om USA's nationale sikkerhedTrump får orientering om USA's nationale sikkerhed

Efterretningsfolk giver Donald Trump en orientering om USA's sikkerhedssituation og trusler mod USA.

storybild

Donald Trump kan blive USA's næste præsident, og administrationen i Washington DC forbereder en situation, hvor det går sådan. Amerikanske efterretningsfolk giver ham i denne uge en orientering om nogle af de sikkerhedsmæssige problemer, USA står med, herunder trusler. (Billede: Scanpix/Jeff Swensen)

Den republikanske præsidentkandidat i USA, Donald Trump, ventes i denne uge at få sin første orientering om USA's nationale sikkerhed.

Det er efterretningsfolk, der skal orientere ham om en række nuværende sikkerhedsproblemer og trusler mod USA.

Ifølge kilder tæt på sagen bliver det repræsentanter for chefen for USA's nationale efterretningstjeneste, der vil give Trump en orientering om en bred vifte af udenrigspolitiske anliggender og trusler, der lige nu er mod USA.

Men, siger kilderne, der kommer ingen følsomme informationer om igangværende spionageoperationer eller om identiteten på forskellige kilder.

Chefen for den nationale efterretningstjeneste fungerer som leder af USA's forskellige efterretningstjenester og rådgiver præsidenten om sikkerhedsspørgsmål.

TV-stationen ABC rapporterer, at ved orienteringen vil Trump blive ledsaget af sine to toprådgivere, general Michel Flynn samt Chris Christie, tidligere guvernør i New Jersey og tidligere efterretningsleder i forsvaret.

Reuters skriver, at "embedsmænd" har udtrykt bekymring for, om Trump vil være i stand til at holde informationer hemmelige.

Men republikanerne har mindet om, at demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, brugte sin personlige e-mailkonto til følsomme oplysninger, da hun var USA's udenrigsminister.

Der er i øjeblikket ingen oplysninger om, at Hillary Clinton har bedt om en tilsvarende orientering.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress