24/03-16 10:48; Opdateret: 24/03-16 11:08

\"Hjernen" bag Paris-angreb vil udleveres til Frankrig

Salah Abdeslam ændrer mening og beder om at blive udleveret til Frankrig for at forklare sig, siger advokat.

storybild

(Billede: Polfoto)

Salah Abdeslam, der mistænkes for deltagelse i angrebene i Paris, har ændret mening og vil ikke modsætte sig udlevering til Frankrig. Han ønsker at forklare sig i sit hjemland så hurtigt som muligt, siger hans advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Salah Abdeslam har bedt mig om at fortælle jer, at han ønsker at tage til Frankrig så hurtigt som muligt, siger Sven Mary til tv-stationen BFM TV i en kommentar fra Bruxelles.

Mary siger, at han håber, at det kunne ske "så hurtigt som muligt", og tilføjer, at Abdeslam "ønsker at forklare sig i Frankrig".

Paris' anklager Francois Molins sagde i sidste uge, at det i værste fald kunne tage tre måneder at få udleveret Abdeslam til Frankrig, efter at han havde udtalt, at han ville modsætte sig at blive udleveret til sit hjemland.

Abdeslam skal for retten i Bruxelles 31. marts for at udvirke den europæiske arrestordre, som Frankrig har udstedt.

Sven Mary siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Salah Abdeslam "ikke kendte noget til" angrebene mod lufthavnen og metroen i Bruxelles.

På spørgsmålet, om Abdeslam, som blev anholdt i sidste uge i Bruxelles, mistænkt for at stå bag blodbadet i Paris i november, havde et forhåndskendskab til tirsdagens angreb i den belgiske hovedstad, lyder Sven Marys svar på engelsk:

- Han vidste ikke noget om det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress