Af - 15/06-16 09:26

Er denne bedstemors googlesøgning det sødeste nogensinde?Er denne bedstemors googlesøgning det sødeste nogensinde?

Vi kunne vist alle lære noget af den ældre dames manerer på nettet.

storybild

Bedsteforældre kan være de sjoveste mennesker. (Billede: Colourbox)

Vi lever i en verden, hvor vi kan finde oplysninger om alt ved blot at trykke på en knap.

Og de fleste af os har lært, det er bedst at holde sig til konkrete stikord, hvis vi vil have noget ud af vores googlesøgning.

Det var der bare ingen, der havde fortalt den 85-årige britiske bedstemor May Ashworth, hvilket var til stor fornøjelse for barnebarnet Ben John, da han forleden lånte sin bedstemors computer.

LÆS OGSÅ: Vildt: Er det her verdens stolteste bedstemor?

Her faldt han nemlig over den sidste googlesøgning hans bedste havde foretaget, hvori hun bruger høflige ord som 'vær venlig' og 'tak', i forsøget på at få besvaret et spørgsmål omkring romertal, skriver det britiske medie Daily Mail.

Vær venlig at oversætte disse romertal mcmxcviii tak.

Efter at have set sin bedstemors sjove googlesøgning kunne det 25-årige barnebarn ikke dy sig for at dele det på Twitter, hvor han skriver:

"Omg. åbnede min bedstes computer, hvor hun har google noget, hvor hun skriver 'vær venlig' og 'tak'. Jeg kan ikke stoppe med at (red. efterfulgt af en masse græde-grine emojis)", skriver han på Twitter. Se opslaget herunder.

LÆS OGSÅ: Wow! 60-årig bedstemor viser vild bikini-krop: Sådan holder hun sig slank


Barnebarnet fortæller, at han spurgte sin bedste til hendes googlesøgning, hvortil hun forklarede, at hun troede, det var normen at spørge høfligt.

Efter at have delt sin bedstemors fantastiske søgning har mere end 5.000 delt Ben Johns tweet, og flere hylder den søde dame.

"Det er det sødeste nogensinde," skriver Twitterbrugeren @martynhett.


Andre brugere pointerer, at den ældre dame gør det klogt i at være høflig overfor computeren i tilfælde af, at den udvikler sig i fremtiden.

"I griner nu, men når maskinerne bliver sanselige og tager over, vil dit blodbånd til hende spare dig fra slaveri," skriver @nfabb1980.


Der er vist ingen tvivl om, at denne bedstemor kunne lære os alle lidt om manerer på nettet, og i sidste ende fik hun jo rent faktisk svar på sit spørgsmål.

LÆS OGSÅ: For to år siden kunne hun knap gå: Nu løfter 78-årig bedstemor 100 kilo

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress