Af Ritzau - 11/06-16 16:45

Al-Qaeda-leder sværger troskab til Taliban i AfghanistanAl-Qaeda-leder sværger troskab til Taliban i Afghanistan

I en 14 minutter lang video på internettet lover al-Qaeda-lederen Zawahiri at kæmpe side om side med Taliban.

storybild

Al-Qaeda og Taliban skal sammen befri muslimske lande, siger al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri i en video. (Billede: Scanpix/-)

Al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri sværger troskab til den ny leder af afghansk Taliban, Haibatullah Akhundzada.

Akhundzada overtog ledelsen i Taliban for to uger siden.

Meldingen fra al-Zawahiri er offentliggjort i en 14 minutter lang videobesked på internettet, skriver den amerikanske gruppe Site, som overvåger ekstremistiske grupper.

I beskeden siger al-Qaeda-lederen, at de to grupper sammen skal "befri muslimernes lande, som er blevet stjålet og invaderet".

Osama bin Laden, grundlæggeren af det ekstremistiske netværk al-Qaeda, optræder også på billeder i videoen.

Osama bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan i 2011.

Akhundzada overtog ledelsen af Taliban i Afghanistan, efter at forgængeren, Akhtar Mansour, i slutningen af maj blev dræbt af en amerikansk drone.

Mansour blev dræbt, blot ni måneder efter at han var blevet indsat som afløser for den enøjede mullah Omar.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress