Af Ritzau - 03/07-16 13:30

Tropenat rammer Norges nordspids usædvanlig tidligt i årTropenat rammer Norges nordspids usædvanlig tidligt i år

Det er 12 år siden, at Finnmark i det nordligste Norge, har oplevet en tropenat så tidligt på sæsonen.

storybild

Finnmark i Norge er nok mest kendt for kulde, men i år er tropenætterne kommet tidligt til regionen. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

Tropenætterne har ramt det nordligste Norge usædvanlig tidligt i år, oplyser det meteorologiske institut i landet.

Natten til søndag var den første nat i år med en temperatur over 20 grader celsius i Finnmark. En tropenat defineres ved, at temperaturen ikke går under 20 grader i løbet af et døgn.

Ifølge vejrsiden Vær og Vind er det den tidligste tropenat i Finnmark i 12 år.

Det lune vejr er målt både ved Makkaur fyr i Øst-Finnmark og ved Nuvsvåg i Loppa i Vest-Finnmark.

Da temperaturen var lavest i nat, var den henholdsvis 20 grader og 20,1 grader de to steder.

Søndag morgen blev der ifølge avisen Nordlys målt 23 grader i Øst-Finnmark.

- Det er vældig varmt i Finnmark, og specielt i øst nyder de et vældig godt vejr lige nu, siger meteorolog Kristen Gislefoss til avisen.

Meteorologen siger, at varmen fortsætter. Dog ventes regnbyger i løbet af dagen.

Finnmark ligger omkring 1350 kilometer nordøst for den norske hovedstad, Oslo. Det er det nordligst beliggende fylke i Norge og det nordligste på det europæiske fastland.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress