Af - 14/11-15 07:40; Opdateret: 14/11-15 09:19

TV: Skudangreb i Paris fanget på videoTV: Skudangreb i Paris fanget på video

Lyden fra et af de i alt syv angreb, som fredag aften ramte Paris, er blevet fanget på video.

I et vindue i en etageejendom står to fyre og snakker om politiet, som talstærkt er til stede i baggrunden, hvor de har spærret vejen af. Pludselig bliver drengene afbrudt af lyden fra en pistol eller et gevær, som sender en skudsalve på fire til fem skud igennem natten.

Befinder du dig i Paris, eller ved du noget om aftenens angreb, vil vi meget gerne tale med dig. Skriv på bnw@mx.dk - TAK!

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Terror i Paris koster mindst 120 mennesker livet

LÆS OGSÅ: Gerningsmænd sprang sig selv i luften i koncertsal

Hvem skuddene kom fra, eller hvem de var rettet imod, er endnu uvist. Det fremgår heller ikke af videoen, som du kan se herover, hvor henne i Paris skuddene falder.

På det interaktive kort herunder, kan du se, hvor abgrebene, som forekommer at være en serie koordinerede aktioner, fandt sted.

De franske myndigheder rapporterer om, at mindst 120 personer er døde efter aftenens angreb. Endnu har ingen taget skylden for angrebene i den franske hovedstad, men på sociale medier hylder Islamisk Stat dem under hashtagget "Paris i flammer".

LÆS OGSÅ: Bevæbnede betjente bevogter fransk ambassade i København

LÆS OGSÅ: Angreb i Paris har været under opsejling længe

Befinder du dig i Paris, eller ved du noget om aftenens angreb, vil vi meget gerne tale med dig. Skriv på bnw@mx.dk - TAK!

Her er et overblik over forløbet

* Fredag eftermiddag: Det tyske fodboldlandshold og andre gæster bliver evakueret fra et hotel, efter at der er indtelefoneret en bombetrussel mod hotellet. Ingen personer kommer til skade.

* Cirka klokken 21: Første foruroligende melding indløber om angreb mod bar og cambodjansk restaurant i det 10. og 11. arrondissement. 14 mennesker meldes dræbt af skud ved Le Petit Cambodge, mens mindst 19 mennesker bliver ramt af dræbende skud foran La Belle Equipe Bar.

* Cirka 50 minutter senere: Eksplosioner lige uden for Stade de France, hvor Frankrig spiller venskabskamp mod Tyskland. Mindst fire mennesker bliver dræbt eller såret.

* Frankrigs præsident, François Hollande, overværer kampen. Han bliver eskorteret bort fra stadion.

* Samtidig kommer der meldinger om skyderier og gidseltagning ved Bataclan, et koncertsted, hvor et amerikansk rockband er i gang med at spille for en fyldt sal med omkring 1500 mennesker. Mindst 112 bliver dræbt og mange tages som gidsler.

* Cirka 23.30: Radio Europe 1 rapporterer om nyt skyderi i nærheden af det kendte indkøbssted Les Halles.

* Frankrigs regering samles til krisemøde.

* Hollande erklærer landet i undtagelsestilstand. Alle grænser bliver lukket.

* Alle borgere i byen opfordres til at holde sig indendørs.

* Cirka 23.45: François Hollande taler om "flere dusin dræbte". Politiaktion er undervejs.

* Cirka 01.00: Politiet oplyser, at gidseltagningen i Bataclan er slut. Fire formodede gerningsmænd bliver enten dræbt af politiet under aktionen eller begik selvmord ved at udløse sprængladninger.

* Tidligt lørdag morgen: Statsanklagerens kontor i Paris bekræfter, at otte gerningsmænd er dræbt. Det kan ikke udelukkes, at der "stadig er terrorister på fri fod", siger en talskvinde.

Kilder: AFP, Reuters, dpa, BBC, The Guardian, CNN


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress