Af - 17/02-16 21:25

Det er saftsusme smart! Ny drikkedunk laver vand ud af den blå luftDet er saftsusme smart! Ny drikkedunk laver vand ud af den blå luft

En ny smart drikkedunk udnytter fugtigheden i luften til at producere drikkevand under din svedende cykeltur.

Her i videoen bliver drikkedunken vist frem, og teknologien bag forklaret nærmere. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Du fræser ud af landevejen, det er 35 grader varmt, du sveder og du har glemt vand hjemmefra. Det ville have været noget af en bommert, hvis ikke det var fordi, du havde monteret den nye Fontus drikkedunk på din cykel.

Drikkedunken, der er udviklet af den østrigske designer Kristof Retezár, udnytter fugtigheden i luften til at kondensere vand ned i beholderen under din cykeltur. Det skriver Live Science.

- Helt grundlæggende, så tager du luft i en tilstand af damp og konverterer det til en flydende tilstand, fortæller designeren noget simpelt til Live Science.

Se nærmere forklaring i videoen øverst.

LÆS OGSÅ: Så længe kan dit drikkevand stå uden at blive for gammelt

Selve beholderen bliver ladet op af solceller og har derudover også et indbygget filter for at holde støv og insekter ude. I løbet af en time kan beholderen producere op til en halv liter drikkeligt vand.

Designeren fortæller, at drikkedunken på nuværende tidspunk kun virker i omgivelser, der ikke er totalt forurenet. Det vil de dog senere gøre noget ved.

- Vi overvejer at lave en beholder, der også har et kulstofsfilter. Den ville fungere i byer og områder, hvor du mener, at luften er forurenet, siger Kristof Retezár, der understreger, at Fontus drikkedunken mest er lavet til cykelture i frie og rene omgivelser.

LÆS OGSÅ: Vand er blevet mere værd end guld

LÆS OGSÅ: TV: Bill Gates drikker vand lavet på kloakslam og lort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress