Af - 29/09-16 16:39; Opdateret: 29/09-16 17:30

Ét år med Snapchat-filtre - hvilket er dit yndlings?Ét år med Snapchat-filtre - hvilket er dit yndlings?

I september 2015 præsenterede Snapchat en helt ny måde at udtrykke sig selv på med deres ansigtsfiltre. Og filtrene er stadig super populære.

Bildstrecke im Grossformat »
Filteret, der er elsket af piger verden over, fordi det på mystisk vis lykkes at se 'cute' ud, mens man er en hund. Hvordan Snapchat, hvordan?!? Se flere billeder i galleriet og stem på din favorit nederst i artiklen. The O.G inden for Snapchat-filtre, regnbuefilteret. Det var dette filter, der oprindeligt fik folk til at gå og spærre mund og øjne op på gaden til stor morskab for forbipasserende. Filteret vender tilbage til Snapchat i ny og næ og er stadig populært. Snapchat oppede deres game, da de introducerede faceswap-filteret, som er et fast filter på Snapchat. Pludselig kunne ens mor og far, venner, hund, kat eller barbiedukke være med i billedet. Et af de filtre, der hitter rigtig meget for tiden, er sommerfuglefilteret. Og forståeligt nok, for filteret giver både pæn hud, et flot gyldent skær, lyserøde læber og en fe-agtig krans af sommerfudle på hovedet. What's not to love?! Selvfølgelig skal der også være et filter til katte-elskere, og mens Snapchat har prøvet med flere forskellige (blandt andet et crazy cat lady-filter), så er dette lyserøde filter nok det mest populære. Hvem kan stå for de poter? <3 Ønsker man perfekt hud og høje kindben, så er dette filter perfekt. Filteret, der udglatter uden at forvrænge, er en del af Snapchats faste sortiment. I virkeligheden er det de færreste, der kan se godt ud, mens de græder, men Snapchat har fundet den perfekte formel ved at gøre folks øjne kæmpestore, samtidig med at huden udglattes. I forbindelse med kendis-musikfestivalen 'Coachella', der afholdes i Californien hver sommer, lancerede Snapchat dette blomsterkrone-filter, som siden er kommet igen på Snapchat med jævne mellemrum på grund af dets popularitet. Det tætteste, du kommer på at ligne en emoji, samtidig med at du ser sød ud og har perfekt hud. Du kan med fordel sende det til en, du har et crush på. Filteret til dig, der gerne vil ligne en tegneseriefigur, men samtidig se lidt godt ud med de der store anime øjne og høje kindben.

Det er svært at forestille sig en verden uden hundetunger, kaninører, blomsterkranse og regnbuer. Men faktisk er det kun et år siden, Snapchat introducerede ansigtsfiltre.
Og filtrene er bestemt ikke blevet mindre populære siden. Ifølge tal fra Snapchat bliver der i dag sendt 30 millioner snaps om dagen med ansigtsfiltre på.

LÆS OGSÅ: SNAPCHAT-GALLERI: Her er danskernes geniale billeder

- Mit klare indtryk er, at vi bruger filtrene mere end nogensinde før. Der var lige en indkøringsperiode, hvor folk skulle lære at bruge dem, men nu er de blevet en integreret del af vores måde at bruge Snapchat på, siger Nathalie C. Larsen, der er ekspert i sociale medier og digital chef hos PR-bureauet Lead Agency.

Efter ’Stories’ også er kommet på Instagram, er ansigtsfiltrene en af de få ting, Snapchat stadig har for sig selv, og ifølge Nathalie C. Larsen er filtrene med til at adskille appen fra andre kommunikationsapps:

- Snapchat har fundet en succesopskrift med de her filtre. De bliver ved med at udvikle dem og lægge nye op hver dag, samtidig med at der er kommet de her klassikere som for eksempel hunden og blomsterkransen, så man også får et element af noget genkendeligt.

LÆS OGSÅ: Snapchat ændrer navn: Det skal det sociale medie hedde

Snapchat oplyser ikke tal over, hvilke filtre der er mest populære, men er man flittig Snapchat-bruger, har man nok bemærket, at der er nogle filtre, som kommer igen med jævne mellemrum, og som ens venner sender oftere. Ifølge Nathalie C. Larsen er der en god forklaring på klassikere som ’hunden’, ’de store øjne’ og ’sommerfuglekransen’:

-  mange af disse filtre har kombinationen af, at man ser godt ud, samtidig med, at man er lidt fjollet. Man kan  altså iscenesætte sig selv, hvor man gør grin med sig selv, samtidig med at man får lækker hud, smallere næse og større øjne.’

Filtrenes popularitet skal ifølge Nathalie C. Larsen også ses i lyset af vores selfie-kultur:

- Snapchat-filtrene giver os mulighed for at være kreative med vores selvportrætter, og de bliver en oplagt anledning til at tage flere billeder af os selv. Det bliver ligesom mere legitimt at tage en selfie, når der er et filter på, for så fortæller man en historie med billedet. 

Se nogle af de klassiske filtre i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Kan du se forskel på Snapchat-filter og makeup?

LÆS OGSÅ: Kæmpe Snapchat nyhed: Gæt hvad disse solbriller kan!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress