Af - 18/05-15 08:20; Opdateret: 18/05-15 08:33

Teenager i kritisk tilstand efter russisk rouletteTeenager i kritisk tilstand efter russisk roulette

En 19-årig mand holdt en ladt pistol mod sit hoved og trykkede af

storybild

Den anvendte pistol er af mærket Smith & Wesson. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En australsk teenager kæmper for sit liv på et hospital i Sydney.

Det skyldes, at den 19-årige Josh Taylor spillede russiske roulette og tabte.

Ifølge det lokale politi sad den unge mand i en bil sammen med en gruppe venner, da han legede den dødsensfarlige 'leg,' der går ud på at komme et enkelt skarpt projektil i en revolver og så lade skæbnen bestemme, om kuglen bliver affyret.

Politiet fortæller, at en pistol af mærket Smith & Wesson blev brugt, og at skuddet ramte i siden af teenagerens hoved lige over øret.

Det skriver eksempelvis The Australian.

Josh Taylor blev hastet til hospitalet, hvor han er i kritisk – men stabil – tilstand.

LÆS OGSÅ: TV: Jimmy Fallon og Anna Kendrick leger russisk roulette med æg

LÆS OGSÅ: Paradise Hotel har fået en ny Amalie: Få hendes definition på 'russisk roulette'

Efterforsker Garry Sims har fortalt, at familien er knust.

- De er meget bekymret over hans tilstand og hans fremtid, siger han.

Garry Sims har sagt til lokale medier, at han aldrig i sine 30 år som ansat i politiet har undersøgt et formodet tilfælde af russisk roulette.

- Du ser disse ting på film, men jeg har aldrig oplevet nogen, der ville overveje at spille russisk roulette med en ladt revolver.

LÆS OGSÅ: Russerne genstarter atomreaktor af Tjernobyl-typen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress