Af Lars Dinesen - 05/06-15 18:08

Saddams minister tryglede om henrettelse - nu er han dødSaddams minister tryglede om henrettelse - nu er han død

Iraks tidligere udenrigsminister Tariq Aziz, som var Saddam Husseins højre hånd, døde af et hjertetilfælde.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Peter Dejong)

Tariq Aziz, som var udenrigsminister i Saddam Husseins regering, er død efter lang tids sygdom i et irakisk fængsel.

Den dødsdømte Aziz, som blev 79 år, har tidligere tigget om at få sin dom eksekveret.

- Tariq Aziz blev indlagt på hospitalet al-Nasiriya efter et alvorligt hjertetilfælde. Han havde komplikationer i hjertet og døde af disse klokken 15, siger doktor Saadi al-Majid, som er regional sundhedschef i Dhi Qar.

En anden irakisk kilde bekræfter dødsfaldet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aziz overgav sig i foråret 2003 til de amerikanske invasionsstyrker, som væltede Saddam Husseins styre.

LÆS OGSÅ: Danske fly i offensiv mod IS: Kaster 20 bomber mere

Han blev siden dømt til døden for forfølgelsen af islamistiske partier under det irakiske styre. Han blev fundet skyldig i drab og forbrydelser mod menneskeheden.

I 2011 fremsatte han en appel om at blive henrettet via sin advokat til Iraks daværende premierminister, Nuri al-Maliki, med henvisning til sit dårlige helbred.

Aziz led blandt andet af sukkersyge, højt blodtryk, hjerteproblemer, prostataproblemer og cyster i maven.

LÆS OGSÅ: Straffelovrådet: Danske IS-sympatisører skal kunne straffes med livstid

Senere har han klaget over en depression.

Aziz, der er kristen og en af den tidligere diktator og nu henrettede Saddam Husseins nære allierede, blev dømt til døden i oktober 2010.

Vatikanet, EU og adskillige regeringer har opfordret Irak til at behandle Aziz med mildhed.

LÆS OGSÅ: Irak mistede 2300 bevæbnede køretøjer til Islamisk Stat

Iraks daværende præsident nægtede at underskrive en henrettelsesordre.

LÆS OGSÅ: Irak graver 470 soldaterlig op fra massegrave nær Tikrit

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress