Af Ritzau - 12/08-16 01:48

Malmø hærges af bilbrande: 70 biler i brand siden juliMalmø hærges af bilbrande: 70 biler i brand siden juli

Torsdag aften brød fem biler i brand forskellige steder i Malmø. Politiet kan ikke forklare hvorfor.

storybild

Svensk politi er den seneste halvanden måned rykket ud til adskillige biler i brand i Malmø. (Billede: Free/Riggwelter, Wikimedia)

En bølge af bilbrande er skyllet ind over den sydsvenske by Malmø de seneste seks uger.

Siden 1. juli har der været ild i samlet 70 biler, skriver nyhedsbureauet TT.

Så sent som torsdag aften var den gal igen, da fem biler blev antændt i løbet af en time.

Klokken 20.12 blev politiet alarmeret om en brand i bydelen Nydala. Efterfølgende kom der meldinger om biler i brand i Rosengård, Östra Sorgenfri og Augustenborg.

- Der har været brand i personbiler forskellige steder. Ved den seneste brand kunne en motorcykelbetjent begynde den indledende slukning, siger Calle Persson, talsmand for politiet i region Syd, til TT.

Til SVT's hjemmeside siger Calle Persson, at politiet ikke har nogen mistænkte i sagen.

En helikopter er blevet sendt i luften for at hjælpe politiet.

I løbet af de seneste døgn har der været rapporter om 13 bilbrande forskellige steder i byen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med brandene. Dog har de i flere tilfælde gjort skade på flere biler ad gangen.

Der er umiddelbart ikke en forklaring på det stigende antal brændte biler.

- Det er mange biler, der er brændt på kort tid nu. Vi ved ikke, hvorfor det sker lige netop nu. Der er ingen større social uro, som vi har kunnet se, sagde en talsmand for Malmøs politi til TT onsdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress