15/11-15 11:26

Franskmand anklages for at bære et luftgevær i lufthavnFranskmand anklages for at bære et luftgevær i lufthavn

I samme døgn, hvor Paris oplevede massedrab, spadserede bevæbnet franskmand ind i Gatwick lufthavn i London.

storybild

A police officers speaks with travellers at London's Gatwick Airport, Saturday Nov. 14, 2015, after the north terminal at Gatwick Airport was evacuated as a precaution after authorities found a suspicious article. Police described the evacuation Saturday as a precaution, but the incident comes at a time of heightened concern in Britain in the aftermath of the terror attacks in Paris. (Stefan Rousseau/PA via AP) UNITED KINGDOM OUT NO SALES NO ARCHIVE (Billede: Stefan Rousseau)

En 41-årig arbejdsløs franskmand, der var skyld i, at en af Storbritanniens største lufthavne blev evakueret lørdag, er tiltalt for at medbringe et luftgevær og en foldekniv.

Det skete netop, hvor den franske hovedstad, Paris, havde gennemlevet en nat, hvor 129 mennesker blev dræbt af jihadister.

Britisk politi oplyser, at den boligløse Jerome Chauris fra Vendome i Frankrig kom ind i Gatwick lufthavn lørdag formiddag med et luftgevær og en foldekniv.

Det er forbudt at medbringe "farlige artikler" på offentlige steder i Storbritannien.

Passagerer i lufthavnen havde bemærket, at den 41-årige franskmand opførte sig underligt, og at han havde smidt noget mistænkeligt i en affaldskurv, oplyser politiet.

Der blev tilkaldt bomberyddere til at foretage en kontrolleret eksplosion af det mistænkelige materiale.

Først hen under aften fik de mange tusinde passagerer, der var evakueret fra lufthavnen, lov til at vende tilbage.

De britiske myndigheder var lørdag på linje med andre europæiske myndigheder i alarmberedskab af frygt for, at radikale islamister planlagde andre blodige attentater i europæiske byer efter massakrerne i Paris.

Jerome Chauris vil blive fremstillet for en dommer i London mandag.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det ved vi om terroristerne

LÆS OGSÅ: Grådkvalt øjenvidne: - Folk blev skudt under cafébordene

LÆS OGSÅ: Mascha Vang skriver stærkt indlæg om Paris: - Jeg er bange

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress