Af - 06/02-16 16:27

Ægtemand bestilte lejemorder til at dræbe konen: Så dukkede hun op til sin egen begravelseÆgtemand bestilte lejemorder til at dræbe konen: Så dukkede hun op til sin egen begravelse

En opsigtsvækkende sag fra Australien har fået global opmærksomhed.

storybild

Det kan lyde som et filmplot, men den er god nok... Noela Rukundos ægtemand bestilte lejemordere, der skulle tage livet af hende. Men hun overlevede og dukkede op midt i sin egen begravelse for at overraske manden. Det fortæller hun til BBC.

Hendes mand, Balenga Kalala, havde i januar måned bestilt tre lejemordere, som skulle slå hende ihjel, mens hun var til sin stedsmors begravelse i hjemlandet Burundi.

Da hun lå i sengen på sit hotel, ringede hendes mand op og spurgte, om hun ikke skulle have ngoet frisk luft. Da hun går udenfor bliver hun passet op af en mand med en pistol, som truer med at slå hendes ihjel, hvis hun skriger.

- Han sagde til mig 'lad være med at skrige'. Hvis du begynder at skrige, så skyder jeg dig. De vil helt sikkert fange mig, men dig? Du vil allerede være død, siger Noela Rukundo.

LÆS OGSÅ: Hollande løslader kvindelig morder

Hun blev ført til en bygning i Burundis hovedstad og bundet til en stol.

- De spurgte mig: 'Hvad har du gjort ved den mand? Hvorfor har den her mand spurgt os, om vi vil dræbe dig?' De sagde: 'Din ægtemand!' Jeg sagde: 'Min ægtemand vil ikke dræbe mig, I lyver', og så slog de mig, forklarer hun om afhøringen hos lejemorderne.

Kidnapperne ringede derefter op til hendes mand, som sagde de rædselsfulde ord, som, Noela Rukundo troede, skulle være de sidste, hun hørte.

- Dræb hende, sagde han.

- Jeg hørte hans stemme. Jeg hørte ham. Det føltes som om, at mit hoved skulle eksplodere, forklarer Rukundo.

LÆS OGSÅ: Politihær slår jernring om isbjørne og havfruer i Paris

Adlød ikke
Men det er her historien tager en utrolig drejning. I stedet for at slå hende ihjel, valgte kidnapperne at fortælle, de havde gjort det, hvorefter de fik udbetalt deres penge for 'drabet'.

De gav hende efterfølgende flere beviser for, at ægtemanden havde sat det hele op, som skulle vise sig at være altafgørende i den efterfølgende retssag. For efter to dage tog Rukundo nemlig tilbage til Melbourne for at konfrontere sin mand til sin egen begravelse.

Da gæsterne kom ud af kirken, stod hun klar.

- Han så mig lige med det samme. Han tog sine hænder til hovedet og sagde: 'Er det mine øjne? Er det et genfærd?' Han blev ved med at tale med sig selv, og så rakte han ud efter mig, han rørte mig på skulderen. Han sprang op. Han gjorde det igen. Han sprang op. Så sagde han, 'Noela, er det dig?' Så begyndte han at skrige, 'Jeg er ked af det hele', husker hun.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan føles det at dø

Under retssagen viste det sig at være et stort jalousidrama. Balenga Kalala havde i jalousi forsøgt at få hende skaffet af vejen, fordi han var sikker på, hun havde været sammen med en anden.

Han erklærede sig skyldig bestillingen af lejemordere og blev den 11. december idømt ni års fængsel.

LÆS OGSÅ: 44-årig morder og seriepyroman får landets strengeste straf

LÆS OGSÅ: TV: Følg med i jagten på en morder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress