Af - 28/05-16 15:07

Vildt: Er det her verdens stolteste bedstemor?Vildt: Er det her verdens stolteste bedstemor?

Bedsteforældre er til tider mere end almindeligt stolte af børnebørnene.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er nærmest en naturlov, at børnebørn har en helt speciel plads i bedsteforældrenes hjerter. Men her er et tilfælde, hvor ordet “overhånd” nok vil være meget passende.

Amerikanske Carmen Braugh må være en meget stolt mormor med en endeløs kærlighed til de små guldklumper. Hun er nemlig gået all-in på at udsmykke hjemmet med børnebørnene. Det skriver Nyheter24.

Da den 66-årige kvinde gik på pension, flyttede hun og manden til Raleigh, North Carolina for at være tættere på datteren og svigersønnen - og deres elskede børn. Men huset, de flyttede ind i, havde brug for en kærlig hånd. Og kærlig blev den.

Carmen valgte nemlig at spendere flere tusinde kroner på nyt tapet med billeder af børnebørnene. Hun har sågar også børnebørnene trykt på tøjet.

Ifølge britiske Metro.co.uk er manden Bob også vild med de små, men han kan også få nok af det vilde tapet.

- Det er ret intenst, så hvis han har brug for at komme væk fra det, er der masser af andre rum i huset, siger Carmen.

Og det ér da også et lidt intenst projekt, Carmen er gået i gang med. Faktisk er projektet så specielt, at hendes storesøster i starten tænkte, at hun var ved at blive småskør.

Børnebørnene? De elsker tapetet, og hvis de leger skjul hjemme hos mormor og morfar, fungerer tapetet som god camouflage.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress