Af Lars Dinesen - 03/03-15 06:38

Lars Vilks er klar til nyt debatmøde efter skudangrebLars Vilks er klar til nyt debatmøde efter skudangreb

Muhammed-tegneren har holdt sig skjult siden angrebet på Østerbro. Nu stiller han op til møde om ytringsfrihed

storybild

Den svenske Muhammedtegner, kunstner og debattør Lars Vilks vil torsdag deltage i et offentligt debatmøde i Sverige.

Det skriver avisen Göteborg-Posten på sin hjemmeside natten til tirsdag.

Det er ungdomsafdelingen af det politiske parti Piratpartiet, der har inviteret Lars Vilks til at deltage i en paneldebat om ytringsfrihed.

Kunstneren Alexander Bard har også sagt til ja til at møde op, og muligvis vil der inden torsdag blive inviteret flere.

Egentlig skulle debatmødet med Vilks og Alexander Bard have fundet sted i en messehal i Göteborg i forbindelse med en mediekonference 5. og 6. marts, men af sikkerhedsmæssige grunde blev det arrangement aflyst, oplyser Piratpartiets ungdomsorganisation ifølge Göteborg-Posten.

LÆS OGSÅ: Justitsminister: Giv nu ro til efterforskning af terror

Debatmødet med Vilks vil nu i stedet finde sted et andet sted i byen, oplyser Gustav Nipe, formand for det politiske partis ungdomsorganisation.

- Vi har indbudt til debat og lejet et lokale i Folkets Hus i Göteborg, siger han til avisen.

Politiet begynder allerede i dag at forberede sig på mødet.

- Vi vil tirsdag lave en gennemgang af, hvordan arbejdet med sikkerheden skal foregå, siger Johan Ljung, vagthavende chef ved det lokale politi, til Göteborg-Posten.

- Skrækken for terrorister begynder at sætte sig sine spor, konstaterer Gustav Nipe over for avisen.

LÆS OGSÅ: Det her må du ikke sige eller skrive

Lars Vilks var efter alt at dømme målet for det angreb, der 14. februar fandt sted ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor 55-årige Finn Nørgaard mistede livet og tre betjente blev såret.

Vilks var beskyttet at livvagter fra den svenske efterretningstjeneste under arrangementet i København. Siden angrebet har han opholdt sig på en hemmelig adresse, fordi hans hjem i Höganäs i Skåne ikke anses for at være sikkert.

Han har i mellemtiden via telefon deltaget i radioprogrammet " Mennesker og Medier" på P1.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Terrorists gerningsvåben var stjålet fra Hjemmeværnet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress