Af - 11/06-16 21:35

Se de vilde fotos: Hooligans gik amok i Marseille - mand i livsfareSe de vilde fotos: Hooligans gik amok i Marseille - mand i livsfare

Det gik meget voldsomt for sig, da fodboldfans gik amok i Marseille forud for EM-kampen mellem England og Rusland.

Bildstrecke im Grossformat »

Det har været alt andet end fodbold, der har fyldt op i gadebilledet i Marseille forud for EM-opgøret mellem England og Rusland her til aften.

Igennem hele eftermiddagen har det franske politi således været talstærkt til stede i byen, efter der har været voldsomme optøjer og masseslagsmål fans imellem, og mindst én person er kommet så slemt til skade, at han svæver mellem liv og død.

LÆS OGSÅ: EM-optøjer i Frankrig: Britiske fans i sammenstød med politiet

Det drejer sig om en engelsk mand i 50’erne, som politiet prøvede at udøve hjertemassage på, mens han lå bevidstløs på jorden.

- Han blev slået i jorden og sparket i hovedet uden grund. Han gjorde ikke noget, da nogle gutter angreb ham - franskmænd, russere, jeg ved ikke, hvem det var, siger en ven, der så episoden, til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Bekymring før EM: Antiterror-tiltag duer ikke

Derudover er der flere, der er kommet til skade i mildere grad, mens adskillige er blevet anholdt.

Ifølge flere engelske fans, som Daily Mail har snakket med, var det russiske fans, der startede balladen.

- Der er en gruppe russiske fans, der er syge i hovedet. De smed alt efter os - stole, flasker … Og de svingede med knive efter os … Der er bogstaveligt talt en hær af russiske fans, der marcherer mod de engelske fans, lyder det fra en af dem, Daily Mail har haft i tale.

LÆS OGSÅ: Schweiz dukker Albaniens ti mand i historisk EM-kamp

Balladen i dag er sket i kølvandet på lignende episoder i går aftes, hvor der også var opstået optøjer mellem engelske, russiske og franske fodboldfans, efter mange af dem havde drukket tæt hele dagen.

- Der opstod uro ved 18.30-tiden ved havnen. Hundredvis af fodboldfans - hovedsageligt engelske - var samlet der og begyndte at konfrontere ordensmagten, siger politichef i Marseilles, Laurent Nunez, ifølge avisen.

LÆS OGSÅ: Gareth Bale: Wales har mere passion end England

- Situationen blev forværret, da rivaliserende hooligans fra Rusland ankom. Derfor var politiet nødsaget til at adskille grupperne. Visse medlemmer af disse grupper blev anholdt, herunder syv engelske fans, supplerer han.

I galleriet over artiklen kan du se fotos fra nogle af de voldelige episoder, der har fundet sted i Marseille i dag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress