23/06-15 06:38; Opdateret: 23/06-15 06:54

Mads Mikkelsen er færdig som kannibalMads Mikkelsen er færdig som kannibal

Seertallene til "Hannibal" har ramt bunden i år, og nu stopper NBC serien med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

storybild

I tre år har tv-seere over hele verden kunnet se den danske skuespiller Mads Mikkelsen i hovedrollen som den ondskabsfulde kannibal i thriller-serien "Hannibal", men nu er det snart slut.

Denne sæsons 13 afsnit bliver de sidste, oplyser NBC mandag ifølge Variety.com.

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at dele navn med en kendis

- Vi har i dens tre sæsoner været enormt stolte af "Hannibal", hedder det i en meddelelse fra den amerikanske tv-kanal.

Mads Mikkelsen spiller den berygtede kannibal og psykopat Dr. Hannibal Lecter, og han spiller blandt andre over for Laurence Fishburne, der især er kendt for sin medvirken i Matrix-trilogien og tv-serien "CSI: Crime Scene Investigation".

LÆS OGSÅ: Se Mads Mikkelsen som ond hovedskurk i 'Kung Fu Panda 3'

Første afsnit løb over skærmen i foråret 2013, og 3. september i år bliver serien afsluttet.

Selv om "Hannibal" blev generelt godt modtaget af kritikere, har det knebet lidt med at trække seere til, og lavpunktet blev sat i denne sæsons første to afsnit med gennemsnitlige seertal på 1,65 millioner.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen-serie kåret til årets bedste

Producenten, The De Laurentiis Company, har dog ikke opgivet håbet om at lave en fortsættelse.

- Vi undersøger andre muligheder for fremtidige sæsoner, skriver selskabet på Twitter og tilføjer, at "andre har udtrykt interesse for at gå sammen med os".

Seriens idémand, Brian Fuller, roser NBC for at give ham mulighed for at "skabe en fjernsynsserie, som ingen anden tv-station ville have turdet satse på".

LÆS OGSÅ: Ko-'mishandling': George Clooney og Mads Mikkelsen kom først

- Hannibal afslutter sit sidste måltid ved NBC's bord denne sommer, men en sulten kannibal kan altid spise igen, siger Brian Fuller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress