Af Lars Sejr - 20/12-15 08:32

Rival giver Hillary Clinton undskyldning for åben skærmRival giver Hillary Clinton undskyldning for åben skærm

Bernie Sanders åbnede tv-debat mellem de demokratiske politikere med at beklage medarbejders snagen.

storybild

Bernie Sanders under debatten. (Billede: AP/Polfoto)

Senator Bernie Sanders gav for åben skærm rivalen Hillary Clinton en undskyldning under nattens tv-debat mellem kandidaterne til at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget næste år.

Undskyldningen er udløst af, at en medarbejder i Sanders' valgstab uretmæssigt har skaffet sig adgang til fortrolige oplysninger om Hillary Clintons valgkamp. Vedkommende er nu blevet fyret.

- Ja, jeg underskylder, sagde han i begyndelsen af debatten mellem de tre tilbageværende kandidater.

- Ikke alene undskylder jeg over for Clinton og håber, at vi kan samarbejde om en uafhængig undersøgelse. Jeg ønsker også at give mine tilhængere en undskyldning. Det er ikke den form for valgkamp, vi fører. Finder jeg ud af, at andre er involveret i det her, så vil de også blive fyret, sagde Sanders.

LÆS OGSÅ: Er det her nøglen til danskernes lykke?

LÆS OGSÅ: Danmark stjæler fokus i stor tv-debat i USA

Hillary Clinton accepterede undskyldningen med en bemærkning om, at hun ikke tror, det er noget, som interesserer den amerikanske befolkning.

- Jeg værdsætter i høj grad den kommentar, Bernie, sagde hun og tilføjede:

- Lad os så komme videre. Jeg tror ikke, at det amerikansk folk overhovedet er interesseret i den sag. De er kun interesseret i at vide, hvad kandidaterne har at sige om de store politiske spørgsmål, lød det fra den tidligere udenrigsminister og præsidentfrue, der er favorit til at blive sit partis kandidat til valget i november næste år.

Tv-debatten, der blev vist på ABC News, fandt sted i Manchester i New Hampshire. Det første primærvalg finder sted 1. februar i delstaten Iowa.

Den tredje deltager i udskilningsløbet er Martin O'Malley, der er guvernør i Maryland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress