Af David Andersen - 25/05-15 21:37

Hedebølge koster 430 liv i IndienHedebølge koster 430 liv i Indien

Indien er ramt af hedebølge flere steder i landet. Myndighederne frygter, at dødstallet stiger.

storybild

En mand får sig et lindrende brusebad i den bagende varme. (Billede: Polfoto/AP)

En hedebølge med temperaturer nær 50 grader celsius har kostet flere end 430 mennesker livet i Indien, oplyser myndighederne i de to værst ramte delstater.

Dødstallet frygtes at stige yderligere, da temperaturerne fortsat er høje, og da man endnu ikke har overblik i delstaten Telangana, der sammen med Andhra Pradesh har haft de højeste temperaturer.

Delstaten Andhra Pradesh advarer om udendørs arbejde midt på dagen, efter at 246 mennesker er omkommet i den smeltende varme.

Indere, mestendels fattige, dør hvert år i hundredvis som følge af sommerens varme.

Hedebølger sætter også jævnligt el-forsyningen ud af drift.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress