Af - 25/05-15 15:32; Opdateret: 25/05-15 15:52

Erik netop hjemvendt fra Nepal: Hjalp 8.000 familierErik netop hjemvendt fra Nepal: Hjalp 8.000 familier

En måned efter jordskælvet ramte Nepal, venter en kæmpe udfordring forude. Om lidt er det sæson for massiv regn og blæst i regionen.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik videre i galleriet for at se flere billeder fra Nepal.

Erik Johnsen er katastrofechef hos Folkekirkens Nødhjælp. Han er netop vendt hjem efter knap en måneds nødhjælpsarbejde i Nepal.

- Jeg er rystet, men okay og selvfølgelig glad for at være hjemme, men jeg kan også mærke, at jeg gerne ville være der stadigvæk, siger Erik Johnsen om de store opgaver, der venter forude.

Det er de allerfattigste mennesker, hvis hjem blev forvandlet til murbrokker af jordskælvet, der er hårdest ramt. Nødhjælpsorganisationens arbejde besværliggøres også af, at det er så svært at nå ud til distrikterne, der ligger langt væk. Flere veje er simpelthen ødelagt. Alligevel har holdet formået at hjælpe tusindvis familier.

LÆS OGSÅ: Nepal-koordinator: Vi løber om kap med tiden før monsun

Jeg snakkede med en mand, som havde set hele sit hus kollapse. Han boede i telt lige ved siden af. Han blev bare ved og ved og ved med at snakke om, at han havde mistet alt, inklusiv kvæg og husdyr. Han blev ved, indtil hans datter stoppede ham og sagde “De har forstået det, far”. Sådanne historier kan man ikke lige slippe med det samme, når man kommer hjem.

- Vi har indtil videre hjulpet 8.000 familier, hvor der i snit er 5,5 mennesker i en familie, som har fået presenninger og mad. Og jeg er rigtig stolt af vores folk og partnere, som har kunnet gøre det. Målet lige nu er at få hjælp ud til 10.000 familier, siger Erik Johnsen.

Den største udfordring lige nu er et skift i vejret. Monsunregnen falder fra midt juni til midt september og skaber hvert år voldsomme oversvømmelser og jordskred.

- Vi er i kapløb med tiden. Vores folk dernede fortæller, at det allerede nu blæser og regner. Der er 800.000 folk, der har mistet hus og hjem og derfor må sove i telt - ofte under simple presenninger.

- Det næste skridt er derfor at forbedre deres forhold med særlige tagplader af metal. Det er den løsning, der er råd til lige nu, siger katastrofechefen, der arbejder for at give så mange som muligt et tørt og trygt sted at sove.

Jeg mødte også en kvinde, som er 93 år gammel og kunne huske det sidste store jordskælv i Nepal. Hun sagde, at mange flere døde dengang. Denne gang kom jordskælvet midt på dagen en lørdag, hvor rigtig mange var i marken for at arbejde eller ude for at handle ind og arbejde. Det gjorde, at mange var udenfor. Derfor er dødstallet på over 8.000 ikke så højt, som det kunne have været, hvis jordskælvet havde ramt midt om natten.

LÆS OGSÅ: Nepal ramt af endnu et kraftigt jordskælv

LÆS OGSÅ: Nødhjælpsorganisationer i Nepal: Akut mangel på husly

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress