Af Ritzau - 16/05-16 13:06

Kina fejrer tøvende 50-året for kulturrevolutionenKina fejrer tøvende 50-året for kulturrevolutionen

Kulturrevolutionen var en grusom periode i Kina, hvor millioner udråbtes til klassefjender og mange døde.

storybild

Kina vælger at holde det meste skjult på 50-års-dagen for kulturrevolutionen. (Billede: Scanpix/Wang Zhao)

Der er spredte og tøvende omtaler på de kinesiske medier mandag af Den store Proletariske Kulturrevolution, som blev igangsat 16. maj for 50 år siden. En kulturrevolution som omverdenen siden har betegnet som en af verdenshistoriens store forbrydelser.

Mellem 1,5 og 1,8 millioner mennesker blev dræbt i den tiårige periode, hvor landets diktator, Mao Zedong, mobiliserede landets unge til at eliminere undergravende borgerlige elementer.

De kontrarevolutionære havde ifølge Mao infiltreret Kina på alle niveauer og var i gang med at undergrave det kommunistiske styre.

Det blev en kampagne, hvor millioner af unge angav deres egne forældre eller nære familiemedlemmer som klasseforrædere.

36 millioner kinesere blev i den periode udsat for politisk forfølgelse og deportationer til fjerne egne af Kina. Det hørte først op med Maos død i 1976.

I dagens Kina tillader regeringen ikke, at de brutale begivenheder debatteres, selv om Kommunistpartiet allerede i 1981 omtalte perioden som "10 års katastrofe". En debat ville i så fald kræve, at Maos rolle skulle blotlægges, og det er regimet ikke klar til. Dertil er han fortsat for meget et symbol for det moderne Kina.

På landets største sociale medie, Weibo, Kinas svar på Facebook, er diskussioner om, hvad der skete 16. maj 1966, blevet slettet, rapporterer netsiden FreeWeibo.com, der specialiserer sig i at gendanne sider.

Mange udtrykte her frygt for, at Kinas nuværende leder, Xi Jinping, med sin igangværende anti-korruptionskampagne kunne føle sig fristet til at gennemføre en ny kulturrevolution.

Nogle få statsdrevne medier havde dog mandag omtale af 50-året. Phoenic TV spurgte unge mennesker, hvilke ord de ville sætte på kulturrevolutionen. Nogle af svarene lød "vanvittig", "en stor ulykke, "idealisme" og "forvirring".

Sådan huske Sui Yongxia det også. Hendes mand begik selvmord under kulturrevolutionen efter at være hængt ud som en klassefjende.

- Det var en vanvittig tid, siger den nu 92-årige kvinde til nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress