Af Benjamin Krogh - 03/09-15 16:35

Tyskland og Frankrig er enige om flygtninge-kvoterTyskland og Frankrig er enige om flygtninge-kvoter

Forbundskansler Angela Merkel siger, at Tyskland og Frankrig er enige om, at det er nødvendigt med bindende migrant-kvoter i EU.

storybild

- EU må handle beslutsomt og i overensstemmelse med dets værdier, hedder det i en erklæring fra Merkel, efter at hun havde talt i telefon med Frankrigs præsident, François Hollande, om krisen torsdag.

- Disse mænd og kvinder med deres familier er på flugt fra krig og forfølgelse. De har brug for international beskyttelse, siger Merkel, som gør det klart, at den fransk-tyske akse i EU vil arbejde for at styrke det europæiske asylsystem.

LÆS OGSÅ: Rekordmange flygtninge: Bayern beder om hjælp

Det skal samtidig sikre, at illegale indvandrere sendes hjem til deres egene lande.

Frankrig og Tyskland har også i et fælles dokument sammen med Italien opfordret til en mere retfærdig fordeling af migranter mellem EU-landene.

Dokumentet er underskrevet af udenrigsministrene fra de tre lande, oplyser det italienske udenrigsministerium til Reuters.

Den nuværende migrantkrise i Europa har tydeliggjort begrænsninger og mangler ved asylreglerne, som må revurderes, lyder det i den fælles erklæring.

LÆS OGSÅ: Unesco-chef fortvivlet over ødelæggelser i Palmyra

Merkel understregede flere gange tidligere i denne uge, at den store tilstrømning af flygtninge og migranter kræver en fælles europæisk indsats.

Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, foreslog torsdag, at EU hurtigt opretter en flygtningemyndighed.

- En sådan myndighed er nødvendig, hvis der skal ligge de samme kriterier til grund for behandling af asylsøgere i hele EU-området, siger Asselborn til den tyske avis Süddeutsche Zeitung torsdag.

Asselborn foreslår konkret, at Det Europæiske Asylstøttekontor, som er baseret på Malta, udvides til et flygtningeorgan for hele EU.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Satellit-billeder bekræfter ødelæggelser på Palmyra-tempel

LÆS OGSÅ: Australien til Europa: Kom ind i kampen mod IS

LÆS OGSÅ: Tyrkiske kampfly angriber for første gang Islamisk Stat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress