Af Dan Gliese Rasmussen - 31/08-15 08:58

Thailandsk politi efterlyser to nye personer for angrebThailandsk politi efterlyser to nye personer for angreb

Fundet af ingredienser til at lave en bombe får politiet til at efterlyse en kvinde og en udenlandsk mand.

storybild

Politiet i Thailand har efterlyst endnu to mistænkte - en udenlandsk mand og en 26-årig thailandsk kvinde - i forbindelse med bombeangrebet i hovedstaden Bangkok 17. august.

De to efterlyses, efter at der er fundet materialer, som kan bruges til at lave en bombe, i en lejlighed i en forstad til Bangkok.

LÆS OGSÅ: Thailands hærchef: Bombemand er meget usamarbejdsvillig

- Vi har fundet sække med kunstgødning, ure og radioudstyr. Dele, der kan bruges til at lave bomber med, siger politiets talsmand Prawut Thavornsiri ifølge AFP mandag.

- Den efterlyste 26-årige kvindes navn er Wanna Suansan, siger talsmanden.

En person er anholdt lørdag mistænkt for at have tilknytning til bombeangrebet ved et tempel. Den anholdte har ikke givet myndighederne ret mange oplysninger og er alt andet end samarbejdsvillig.

Den uidentificerede udlænding, som tilbageholdes af militæret et hemmeligt sted, blev pågrebet under en ransagning lørdag i en lejlighed i en forstad i den østlige udkant af Bangkok. Manden er medlem af en bande af menneskesmuglere.

Politiets efterforskere siger, at der i lejligheden blev fundet udstyr og materialer til fremstilling af bomber samt adskillige pas.

LÆS OGSÅ: En ny bombe er fundet og uskadeliggjort i Bangkok

- Afhøringerne har ikke bragt os meget videre, da den mistænkte ikke giver os nogen brugbare oplysninger, sagde Thailands hærchef, general Udomdej Sitabutr, til nyhedsbureauet AFP, søndag.

20 mennesker blev dræbt ved bombeanslaget, som er det værste enkeltstående angreb i Thailands historie.

Myndighederne har nedtonet spekulationerne om, at angrebet var international terrorisme.

LÆS OGSÅ: Thailand: Ti var involveret i nøje planlagt Bangkok-bombe

Eksplosionen, som 17. august rystede Erewan-helligdommen i et travlt handelsdistrikt i det centrale Bangkok. De fleste dødsofre var kinesere fra store dele af Asien.

Politiet siger, at bomben meget vel kan være gengæld for den senere tids indgreb over for menneskesmuglere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress