Af - 29/08-16 23:08

322 rensdyr døde af lynnedslag322 rensdyr døde af lynnedslag

De norske myndigheder ved ikke, hvad de skal stille op med de mange døde rensdyr.

Bildstrecke im Grossformat »

Det har vakt opsigt i hele verden, at 322 rensdyr søndag blev fundet døde i nationalparken Hardangervidda vest for Oslo.

Den mystiske massedød menes nu at skyldes et lynnedslag, som ramte de mange dyr, fordi rensdyr gerne stiller sig tæt sammen i uvejr.

Nu står de norske myndigheder med et stort problem: Hvad skal man stille op med de mange, døde dyr?

LÆS OGSÅ: Lynnedslag kan have dræbt 322 rensdyr i Norge

- Det er ikke blevet afklaret endnu. Normalt ville man lade naturen tage sig af det, men i dette tilfælde må man tage en ekstra vurdering på grund af det store antal, siger fagdirektør Kjartan Knutsen fra Miljødirektoratet til VG.

De døde rensdyr tilhører den største flok i Norge, som tæller omkring 10.000 dyr. Jagtsæsonen er netop gået ind, og kvoten på flokken er sat til 2.000.

Derfor er det dårligt nyt for landets jægere, at der nu er 322 færre dyr at jage.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress