Af Bo Norström Weile - 10/07-15 19:55

Seks civile dræbt ved angreb mod hotelSeks civile dræbt ved angreb mod hotel

Mindst 10 mennesker meldes dræbt i angreb mod hoteller i Somalias hovedstad. Al-Shabaab hævder at stå bag.

storybild

Her ses terrornetværket al-Shabaab under træning. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Al-Shabaab militsen i Somalia har taget skylden for et angreb mod hoteller i centrum af Somalias hovedstad, Mogadishu.

Ved hotel Wehliya angreb de militante med en selvmordsbilbombe, hvorpå bevæbnede mænd trængte ind og begyndte at skyde, skriver Reuters.

LÆS OGSÅ: Kenya kræver enorm flygtningelejr flyttet til Somalia

Seks civile og fire militante blev dræbt, inden sikkerhedsstyrker fik kontrol over situationen og kunne erklære angrebet overstået.

- Tre militante er dræbt af skud, mens en fjerde sprængte sig selv i luften med den bilbombe, der ramte porten. Operationen her er overstået. Så vidt vi ved, er seks civile døde, siger en politibetjent, Umar Ali, til Reuters.

LÆS OGSÅ: Kenyas præsident: Vi vil besvare massemord på den hårdeste måde

En politikilde bekræftede tidligere, at det formentlig var den militante al-Shabaab, der stod bag angrebet.

Gruppen oplyser over for Reuters, at den har angrebet to hoteller.

- Bilbomber har ramt hotellerne Wehliya og Siyaad, hvorpå vores krigere stormede ind. Kampene er i gang inde i begge hoteller, lød det tidligere fra sheik Abdiasis Abu Musab, der er talsmand for al-Shabaabs militære operationer.

LÆS OGSÅ: 147 meldes dræbt ved al-Shabaab angreb i Kenya

LÆS OGSÅ: Al-Shabaab dræber 14 og tager gidsler på universitet

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvad der var sket ved det andet hotel, Siyaad, hvor et lignende angreb angiveligt har fundet sted.

Det hotel ligger tæt ved præsidentpaladset og regeringsbygningerne, hvor sikkerheden er ekstra høj.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress