Af Benjamin Krogh - 19/09-15 16:51

Så flyder øllet ved Münchens OktoberfestSå flyder øllet ved Münchens Oktoberfest

Oktoberfest nummer 182 er i gang. Verdens største folkefest, kaldes den. Der ventes seks millioner gæster.

storybild

De er tørstige i München i det sydlige Tyskland.

Den årlige ølfest, eller Oktoberfest, er skudt i gang, men allerede inden den officielle åbning lørdag klokken 12 var de første øltelte lukket for flere gæster, fordi alene køen foran indgangene var rigeligt til at fylde teltene.

En af dem, der havde fået en plads i et øltelt, var Münchens borgmester, Dieter Reiter.

Han er også en vigtig person, for det er ham, der skal åbne det første ølanker. Det gjorde han, og dermed er Oktoberfesten 2015 i gang.

LÆS OGSÅ: Flygtningekrise: Tyskland vil straffe kyniske EU-lande

Øl, pølser og traditionelle sydtyske klædedragter for mænd og kvinder i 16 dage.

De lokale myndigheder venter, at seks millioner gæster vil have været forbi ølteltene i det centrale München inden 4. oktober, når festival nummer 182 slutter.

Det betyder også penge i kassen, for en god skummende fadøl koster i år 10 euro, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Det svarer til 75 kroner.

LÆS OGSÅ: München i migrantkrise gør klar til Oktoberfest

Alene her i åbningsweekenden kan besøgstallet godt nå op på en million, lyder vurderingen i München.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at den igangværende krise med flygtninge og migranter næppe kan undgå at påvirke Oktoberfesten.

I de seneste uger har banegården i München været et af de steder, hvor der er ankommet tusindvis af flygtninge og migranter, der vil søge asyl i Tyskland.

Fra München er de mange mennesker transporteret til asylcentre andre steder i Tyskland. Men banegården har været meget præget af trafikken fra blandt andet Mellemøsten og Nordafrika.

LÆS OGSÅ: Ungarsk politi skød tåregas mod migranter

Myndighederne vil ifølge dpa forsøge at sikre, at gæster til Oktoberfesten og flygtninge og migranter ikke møder hinanden på banegården. De skal ledes hver sin vej.

Tog med flygtninge og migranter blev lørdag dirigeret væk fra Münchens banegård, sådan at ølgæster og folk på flugt fra krigen i Syrien ikke mødte hinanden.

Situationen har, skriver dpa, ind imellem været anspændt på banegården i de seneste dage.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Østrig sætter hæren ind ved grænser efter flygtningekaos

LÆS OGSÅ: Støjberg: Her kan Danmark bidrage til flygtningeløsning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress