Af - 14/11-15 13:51; Opdateret: 14/11-15 14:08

Chokerende video: Her flygter koncertgængere fra skudsalverChokerende video: Her flygter koncertgængere fra skudsalver

ADVARSEL: Stærke billeder i videoen herover.

Her en video fra restaurantangreb. Se video fra angreb på koncertsted længere nede i artiklen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Den franske journalist Daniel Psenny fra mediet Le Monde filmede fredag aften, hvordan koncertgængere panisk flygter ud af spillestedet Bataclan.

I videoen ses flere dingle ud af vinduerne på første og anden sal. Andre løber hen over livløse kroppe og ud på den smalle gade til begge sider, mens der høres skud.

Flere bærer eller slæber på det der ligner tilskadekomne.

Fredag aften blev Frankrigs hovedstad ramt af terror. Der kom blandt andet meldinger om skyderier og gidseltagning ved Bataclan, et koncertsted, hvor det amerikansk rockband Eagles Of Death Metal var i gang med at spille for en fyldt sal med omkring 1500 mennesker. Mindst 112 blev dræbt og mange taget som gidsler.

Politiet meddelte klokken et, natten til lørdag, at gidseltagningen i Bataclan var slut. Fire formodede gerningsmænd blev enten dræbt af politiet under aktionen eller begik selvmord ved at udløse sprængladninger.

Se den chokerende video fra Le Monde-journalisten her:


Images de la fusillade au Bataclan by lemondefr

Videoen foregår i denne smalle gade bag spillestedet.

Her er et overblik over forløbet:

* Fredag eftermiddag: Det tyske fodboldlandshold og andre gæster bliver evakueret fra et hotel, efter at der er indtelefoneret en bombetrussel mod hotellet. Ingen personer kommer til skade.

* Cirka klokken 21: Første foruroligende melding indløber om angreb mod bar og cambodjansk restaurant i det 10. og 11. arrondissement. 14 mennesker meldes dræbt af skud ved Le Petit Cambodge, mens mindst 19 mennesker bliver ramt af dræbende skud foran La Belle Equipe Bar.

* Cirka 50 minutter senere: Eksplosioner lige uden for Stade de France, hvor Frankrig spiller venskabskamp mod Tyskland. Mindst fire mennesker bliver dræbt eller såret.

* Frankrigs præsident, François Hollande, overværer kampen. Han bliver eskorteret bort fra stadion.

* Samtidig kommer der meldinger om skyderier og gidseltagning ved Bataclan, et koncertsted, hvor et amerikansk rockband er i gang med at spille for en fyldt sal med omkring 1500 mennesker. Mindst 112 bliver dræbt og mange tages som gidsler.

* Cirka 23.30: Radio Europe 1 rapporterer om nyt skyderi i nærheden af det kendte indkøbssted Les Halles.

* Frankrigs regering samles til krisemøde.

* Hollande erklærer landet i undtagelsestilstand. Alle grænser bliver lukket.

* Alle borgere i byen opfordres til at holde sig indendørs.

* Cirka 23.45: François Hollande taler om "flere dusin dræbte". Politiaktion er undervejs.

* Cirka 01.00: Politiet oplyser, at gidseltagningen i Bataclan er slut. Fire formodede gerningsmænd bliver enten dræbt af politiet under aktionen eller begik selvmord ved at udløse sprængladninger.

* Tidligt lørdag morgen: Statsanklagerens kontor i Paris bekræfter, at otte gerningsmænd er dræbt. Det kan ikke udelukkes, at der "stadig er terrorister på fri fod", siger en talskvinde.

Kilder: AFP, Reuters, dpa, BBC, The Guardian, CNN

LÆS OGSÅ: Katja bor fem meter fra café med 14 døde: - Min kæreste var der, da de skød

LÆS OGSÅ: 127 døde: Islamisk Stat tager skylden for blodige angreb i Paris

LÆS OGSÅ: Dansk politi skærper opmærksomheden efter angreb i Paris

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress