Af Lars Dinesen - 15/10-15 17:55

USA beholder knap 10.000 soldater i AfghanistanUSA beholder knap 10.000 soldater i Afghanistan

USA forlænger sin Afghanistan-mission på anmodning fra den afghanske regering, siger præsident Obama.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Pablo Martinez Monsivais)

USA vil beholde 9800 soldater i Afghanistan gennem størstedelen af 2016, siger den amerikanske præsident, Barack Obama.

Afghanistans regering har bedt om fortsat støtte fra amerikanerne til at træne landets sikkerhedsstyrker, meddeler Obama ifølge Reuters.

- Jeg er ikke tilhænger af endeløs krig. Men i lyset af, hvad der er på spil i Afghanistan, er jeg af den faste overbevisning, at vi bør gøre denne ekstra indsats, siger han.

Præsidenten tilføjer, at forlængelsen kommer på et tidspunkt, hvor truslen fra oprørsbevægelsen Taliban er stigende. Han betegner Afghanistan-missionen som værende af stor betydning for USA's nationale interesser.

LÆS OGSÅ: Taliban forlader USA's sorte samvittighed i Afghanistan

Beslutningen om at blive i Afghanistan er desuden et signal til Taliban om, at den eneste måde, den militante gruppe kan få de amerikanske soldater ud af landet, er ved at indgå en politisk løsning med den afghanske regering, siger Obama.

Med forlængelsen af Afghanistan-missionen bryder Obama det løfte, han gik til valg på i 2008, nemlig at afslutte den langvarige krig, der har kostet mere end 2000 amerikanske soldater livet.

Obama havde planlagt at trække samtlige amerikanske soldater ud af Afghanistan inden udgangen af næste år, men i de seneste måneder har han været under øget pres fra de militære ledere for at forlænge tilstedeværelsen i landet.

LÆS OGSÅ: Næsten 30.000 flygtninge til Danmark på fem uger

Tidligere på dagen sagde en regeringsembedsmand til nyhedsbureauet AFP, at de knap 10.000 mand, der bliver i landet, ikke er kamptropper.

Krigen i Afghanistan har varet siden 2001, hvor den daværende præsident, George W. Bush, sendte amerikanske styrker ind i Afghanistan i kølvandet på terrorangrebet i USA den 11. september 2001.

LÆS OGSÅ: Obama siger undskyld for angreb på hospital

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress