Af - 22/11-16 13:20; Opdateret: 22/11-16 14:05

Flyselskab aflyser flere end 800 flyafgangeFlyselskab aflyser flere end 800 flyafgange

Omkring 100.000 passagerer ventes at blive ramt af Lufthansas mange aflysninger onsdag.

Godt hver tredje af Lufthansas flyafgange onsdag bliver aflyst.

Det er konsekvensen af en pilotstrejke, skriver en række medier.

I alt 876 afgange er blevet aflyst af det tyske luftfartsselskab.

Omkring 3000 afgange skulle have fløjet rejsende til og fra verdens lufthavne, men det antal er onsdag barberet ned til 2124, meddeler Lufthansa ifølge nyhedsbureauet dpa.

Piloter i det tyske flyselskab strejker, fordi de er utilfredse med lønnen.

Strejken kommer efter et nyt sammenbrud i forhandlingerne om løn for Lufthansas 5400 piloter og styrmænd. Det er arbejdsnedlæggelse nummer 14 siden april 2014.

Foreningen Cockpit varslede mandag en strejke gældende i 24 timer. Den træder i kraft onsdag.

Lufthansa og piloterne strides om, hvor meget lønnen skal stige årligt over en femårig periode.

Selskabet har tilbudt en stigning på 2,5 procent. Det forslag afvises af piloterne som en reel fastfrysning af lønnen. Foreningen Cockpit kræver en stigning på 3,7 procent.

Lufthansa kæmper som flere andre i branchen med at overleve konkurrencen fra lavprisselskaber og fra de store flyselskaber i Mellemøsten.

Det er ikke kun piloterne, som har strejket de senere år hos det store tyske selskab. Også kabinepersonalet i Lufthansa har strejket og krævet bedre forhold.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress