Af - 20/03-15 06:21

TV: 10 trick til at blive ekstra 'Happy' i dag :-)TV: 10 trick til at blive ekstra 'Happy' i dag :-)

Her er ti ting, der kan få dig i bedre humør på FNs internationale dag for det samme.

Fredag er det FNs officielle 'Happy Day' i hele verdenen. Derfor bringer vi her en række tiltag, som kan give dig et skub på vejen for at blive både gladere og mere lykkelig.

Der er både ting, der virker hurtigt, mens andre ting skal holdes ved lige over lidt længere tid. De mange bud er samlet af engelske Metro.


1. Smil
Selv om man egentlig mest døjer med en lidt bedrøvet blues på, så kan man snøre sin hjerne til at tro, at man faktisk er i noget bedre humør, end man egentlig er. Når mundvigene vender opad, så udløser det automatisk belønningsstoffet endorfin fra hjernen, og det hjælper til at gøre en mere lykkelig, mere afslappet og kan endda hjælpe på at få smerte til at føles mindre slem.


2. Se noget sjovt
Hvis du hænger lidt med mulen, så kan det også være en løsning at svinge forbi youtube på enten computer, tablet eller smartphone og tage sig en lille smilepause med noget, der rykker i lattermusklerne. Når man griner udløser det, ligesom et smil, endorfiner, og en skraldlatter kan endda hjælpe mod hjertesygdomme på sigt.

Den amerikanske komiker Pablo Fransisco giver her en fin gennemgang af den stemme, der ALTID leverer en bastung speak i traileren til actionfilm.

LÆS OGSÅ: Disse 10 tricks vil gøre dig til Google-mester


3. Ret dig op
Ligesom med et smil, så kan man også 'hacke' sin hjerne ved at gøre noget ved sin holdning. At holde panden højt og en rank ryg, når du står eller sidder, smitter fordelagtigt af på en positiv tilgang.


4. Lyt til glad musik
Mindst et videnskabeligt studie har set en sammenhæng imellem at lytte til opløftende musik og bedre humør. Finten er dog, at man aktivt skal prøve at leve sig ind i sangen for at høste de gavnlige effekter - det gør ikke at have den kørende i baggrunden.

FNs generalsekretær Ban Ki-moon foreslår selv et gammelt hit Stewie Wonder

Men musikken kan også blive af en lidt nyere datering. Her er det selvfølgelig oplagt at lytte til Pharells megahit "Happy" for at selv at blive, nå ja, happy.


5: Tag en frisk gåtur
Det er veldokumenteret, at motion har en direkte afsmitning på humøret. Selv om det måske ikke er fitnesscentret eller løbetøjet, der trækker, så kan det faktisk hjælpe med at hive mundvigene opad, når man spadserer sig en tur i et rask tempo. Det er alt, der skal til.

Det er jo også oplagt at kombinere punkt 4 og 5, som den amerikanske mand herunder, der kombinerer Maroon 5's hit og en alternativ tur på løbebåndet.


6. Hæng ud med kæledyr
Psykologerne er enige om, at dyreejere har en tendens til at være i bedre form, mindre ensomme, mere socialt udadvendte og lykkeligere, end dem, der ikke har regelmæssig kontakt med kæledyr.

LÆS OGSÅ: Bider du negle? Så har du nok denne type personlighed

Og hvem vil ikke blive glad for at spendere lidt tid sammen med den her søde krabat.


7: Skab noget
Det behøver ikke at være stor kunst, men når man er kreativ, så giver det også en følelse af lykke.

Det kan både være at tegne eller male, bygge websites, lave musik, havearbejde eller måske kaste sig over potter og pander og lave noget mad.


8: Bliv opslugt
Find en bog, hvor du bare blæser igennem siderne. Om det er en krimi, en gyser eller 50 Shades of Grey er ligegyldigt, bare du glemmer alt om tid og sted. Find evt. en bog her.

LÆS OGSÅ: Let at distrahere? Så har du nok denne egenskab


9: Koncentrer dig
Koncentration kan hjælpe på din sindstilstand og selv om meditation er fremragende, så behøver man ikke sidde i lotusstilling i timevis for at høste point på velvære-kontoen. Bare sæt dig behageligt et sted og koncentrer dig om dig åndedrag i et par øjeblikke. Det burde hjælpe på sagerne.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Så lang er en penis i snit


10: Gør noget for andre
At gøre noget, der hjælper andre øger både selvtillid, følelsen af at være i kontrol, lykke og optimisme. Det viser forskningen.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Sådan opfatter andre dig ud fra dit udseende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress