Af Lars Dinesen - 15/10-15 22:07

USA forventer Afghanistan-bidrag fra allieredeUSA forventer Afghanistan-bidrag fra allierede

Den amerikanske forsvarsminister taler med de nærmeste allierede om fortsat støtte i Afghanistan, siger han.

storybild

Ashton Carter med soldat. Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Manuel Balce Ceneta)

USA har tiltro til, at landets Nato-allierede vil forny eller tilpasse deres bidrag til den amerikanskledede koalition i Afghanistan, efter at regeringen i Washington torsdag besluttede at forlænge missionen.

Det siger den amerikanske forsvarsminister, Ashton Carter.

- Vi forventer, at det amerikanske engagement til gengæld vil føre til tilsagn fra andre af koalitionens medlemmer, som amerikanske styrker har opereret med, siger Carter.

- Jeg har allerede indledt konsultationer med vigtige allierede for at sikre deres fortsatte opbakning til denne mission, siger forsvarsministeren.

LÆS OGSÅ: USA beholder knap 10.000 soldater i Afghanistan

Tidligere på dagen meddelte præsident Barack Obama, at USA vil beholde 9800 soldater i Afghanistan ud over udgangen af 2016, hvor det ellers var meningen, at antallet af amerikanske soldater i landet skulle ned på omkring 1000 mand.

Det går ellers på tværs af præsidentens løfte om at trække USA helt ud af landet i løbet af indeværende præsidentperiode.

De amerikanske soldaters opgave i Afghanistan er at træne og rådgive afghanske sikkerhedsstyrker.

LÆS OGSÅ: Taliban forlader USA's sorte samvittighed i Afghanistan

Danmark bidrager på nuværende tidspunkt med op mod 160 mand til Natos træningsmission, Resolute Support Mission.

LÆS OGSÅ: Næsten 30.000 flygtninge til Danmark på fem uger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress