Af - 09/11-16 08:33; Opdateret: 09/11-16 12:37

Trump får fire år i Det Hvide HusTrump får fire år i Det Hvide Hus

Trump løb med sejren ved det amerikanske præsidentvalg

storybild

(Billede: Robyn Beck)

Det bliver erhvervsmanden Donald J. Trump, der kommer til at sidde i stolen på det ovale værelse i Det Hvide Hus på 1600 Pennsylvania Avenue i Washington, D.C. Jobbet, der bliver kaldt for verdens mægtigste embede.

Den republikanske præsidentkandidat kom til at kaste en våd klud i ansigtet på det etablerede politiske system og rivalen Hillary Clinton, der ellers var spået til at have den største chance af både medier og eksperter.

Republikanernes Donald Trump har blandt andet vundet de afgørende svingstater i Midtvesten; Iowa, Wisconsin og Ohio.

LÆS OGSÅ: Sensation: Trump står til at blive ny præsident i USA

Inden valgdagen var Wisconsin regnet som en relativt sikker sejr til Hillary Clinton.
Ikke siden Ronald Reagans tid som præsident i 80'erne har Demokraterne tabt Wisconsin.

Desuden tog han kamppladsen Florida, og det efterlod Demokraternes Hillary med en meget smal sti, der kunne føre hende til sejr. Vejen skulle da også vise sig at være for smal for kvinden, der stod til at blive den første kvindelige præsident i USA.

Den 70-årige Trump gik dog natten igennem dansk tid i en retning, der så tiltagende overbevisende ud efterhånden som resultaterne kom ind fra de amerikanske valgurner.

LÆS OGSÅ: LIVE: Følg kapløbet til Det Hvide Hus: Sådan stemmer staterne

Man forventede fra flere store mediers side, at resultatet skulle have ligget klart relativt tidligt på natten, men efter meget tætte slutløb i de udslagsgivende svingsstater, så lod den endelige afgørelse vente på sig.

De finansielle markeder har også udvist nervøsitet i forbindelse med det uventede valg af Trump, og det har betydet, at både dollaren og den mexicanske peso har fået et nakkedrag på børserne.

LÆS OGSÅ: Danske Astrid førte valgkampagne for Hillary: Det sværeste er at få folk til at stemme

Republikanerne vandt også hovedparten af pladserne i Repræsentanternes hus. Republikanerne holder også fast i flertallet i Senatet. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Reuters. Dermed har Republikanerne flertal i begge kamre i Kongressen.


LÆS OGSÅ: Her bryder Trumps søn en 132 år gammel valglov

LÆS OGSÅ: Pornostjerner: Stem mod Trump og få et gratis blowjob

LÆS OGSÅ: Astronaut stemmer fra rummet ved USA-valg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress