Af Lars Dinesen - 22/07-15 16:21

Minister lægger første mursten til genopbygning af GazaMinister lægger første mursten til genopbygning af Gaza

Israels blokade af Gaza gør genopbygningen svær, men også den politiske situation medfører træghed.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Hassan Mahmoud)

Der er gået et år, siden Israels intense bombardementer sidste sommer medførte store ødelæggelser af boliger og bygninger i Gaza, og onsdag tog den palæstinensiske boligminister så symbolsk fat på genopbygningen.

- Vejen til en genopbygning af Gaza er begyndt, og intet kan stoppe den. Vi kommer til at se en masse byggeaktivitet i den kommende tid. Vi vil genopbygge alle de hjem, som Israel har smadret, siger Mufid al-Hasayneh

Blandt andre Qatar og Saudi-Arabien har støttet det enorme byggeprojekt økonomisk.

2200 palæstinensere og 73 israelere blev dræbt under krigen. Titusinder af hjem blev tilintetgjort.

LÆS OGSÅ: EU vil danne støttegruppe for mellemøstlig fredsproces

Hidtil har man kun foretaget reparationer på delvist ødelagte huse, mens 18.000 andre huse fortsat ligger i ruiner.

Israels blokade af Gaza er en væsentlig årsag til, at genopbygningen ikke er kommet i gang tidligere.

Men også den politiske situation i Gaza, som Hamas de facto fortsat styrer, besværliggør arbejdet.

Hamas har mistet opbakning både i Gaza-striben og internationalt det seneste år. En undersøgelse i marts foretaget af Det Palæstinensiske Center for Politik og Meningsmålinger viste, at støtten til gruppen er dalet betydeligt.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Befri palæstinenserne

Israels blokade af Gaza har stået på i ni år. Også Egypten har officielt lukket tilgangen af forsyninger til det besatte stykke land.

Der bor 1,8 millioner mennesker i området, som har været ramt af tre krige på seks år.

LÆS OGSÅ: Israel har dræbt militant fra Hamas som gengældelse

Israelske myndigheder siger, at man har tilladt 1,1 million ton byggematerialer over grænsen siden oktober sidste år.

Egypten har også tilladt cementforsyninger via grænseovergangen i Rafah.

LÆS OGSÅ: Palæstinenser idømt livstidsfængsel for teenagedrab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress